Indspark fra højre

Afghanistan set gennem en dyrlægesøns øjne.

2010-11-17T12:22:00.000-08:00

Mit første indlæg i Dansk Veterinært Tidsskrift - inden jeg kom ind på dyrlægeuddannelsen. Det er en beretning om min tur til Afghanistan - men her set gennem dyrlægesønnens øjne - da min far er dyrlæge og det har præget mig meget.

Jeg fik ideen til artiklen en kold januardag i starten af 2010, hvor jeg lå på min seng med hænderne bag nakken og tænkte på hvad der mon ville ske, hvis jeg ikke kom ind på dyrlægeuddannelsen, som jeg var ved at søge ind på. Her er artiklen:

http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/12901.pdf

Jeg vidste at det ville betyde at jeg formentlig ville vælge en udsendelse mere til Helmand - hvilket som sådan ville være helt fint med mig - jeg elsker at være soldat og have udfordringer, og på det tidspunkt var jeg overhoved ikke færdig med at være soldat. Jeg arbejdede fast hjemme i et kompagni i Gardehusarregimentet, hvor jeg forbedrede min fysik, og udbyggede feltmæssige evner hver dag.

Min familie og min kæreste ville dog ikke kunne bære det, at jeg endnu engang skulle afsted. Jeg havde allerede sidst i december været tæt på at tage til afghanistan med 7 dages varsel, da en af folkene jeg var med til at træne hoppede fra sin plads og der akut manglede en mand i kompagniet, som havde hans uddannelse indenfor nogle bestemte våbensystemer. Jeg havde ud af en lille håndfuld hjemme i Danmark netop disse, så jeg blev tilbudt jobbet. Jeg havde rigtig meget lyst og jeg fik også lov af min familie og dyrlægestudiet, som ville give mig mulighed for at aflægge prøver, når jeg blev sendt hjem på min 2-ugers leave fra frontlinien. Min kæreste holdt mig (set i bagklogskabens lys) heldigvis hjemme.

Det var derfor jeg her besluttede mig endegyldigt for, at jeg ville gøre alt hvad jeg overhoved kunne for at komme ind på studiet. Jeg gik i gang med at læse sygeplejeskernes fysiologi, biokemi og genetik bøger for at forbedre mine chancer til optagelsesprøverne. Derudover bestemte jeg mig for at skrive denne artikel, for at komiteen, som udvælger de få heldige studerende, som slipper igennem de indledende prøver, ville få øje på mig gennem denne aritkel inden et eventuelt mundtligt interview - hvis jeg nåede så langt.

Artiklen nåede dog aldrig at komme i det veterinære tidsskrift inden optagelsesprøverne, men jeg er alligevel glad for jeg fik det skrevet - for jeg synes at jeg her beskriver en del af det at være udsendt, som ikke har været beskrevet før.

Jeg har også mødt mange senere - i de veterinære kredse - som har læst artiklen og sagt det var interessant læsning.

Call-aften på hovedkonteret i Konservativ Ungdom

2010-11-15T12:35:00.000-08:00

Så har jeg været til call-aften i KU's hovedkonter Allegade 24 på Frederiksberg. Det i øvrigt første gang jeg satte foden indenfor de nye lokaler.

De er virkelig flotte og der er betydeligt mere plads og luft end i de gamle lokaler inde på strøget. Da mit dyrlægestudium på KU LIFE blot er 500 meter derfra, vil det nok ikke blive sidste gang jeg besøger lokalerne. Ikke fordi jeg vil sidde og diskutere politik - man kunne jo også bare mødes med nogle andre konservative deroppe og glo en film og spise noget junk og bare slappe af.

I aften var det som sagt call-aften. Fik fat i 4 Randers KU'ere som lovede at betale. De havde ikke modtaget girokort pga. ændrede adresser. Det fik vi styr på.

KU har på landsplan en ambition om at nå "magiske" 1250 medlemmer, hvormed vi opnår en betydelig større økonomisk støtte. Jeg tror helt sikkert det er muligt med det tempo vi har på - KU har nu også gennem 6 gode år haft konstant medlemsfremgang!

På lokal plan (i Randers KU) håber jeg også vi slår sidste års medlemstal. Vi har ligeså haft fremgang de sidste 6 år - det skal vi da også have i år!

Hvad betyder egentlig skattelettelse? Debatindlæg i Randers Amtsvais

2010-11-11T23:53:00.000-08:00

”Det er lidt som om at dem, der næsten ingenting har, skal give, hvad de har for at dem, der har en masse, kan få endnu flere luksusbiler og sommerhuse”. Sådan udtrykker en ung SFU'er sig i en facebook-debat, jeg deltog i omkring regeringens skattelettelser.

En udtalelse, der fint illustrer dén verdensfjerne tankegang, der hersker hos mange unge socialister.

Heldigvis klargjorde en herre i debatten med lidt mere livserfaring begrebet skattelettelser, hvilket jeg også synes skal med: ”Skattelettelser er ikke penge, der bliver betalt af nogen. Skattelettelser er penge, som man lader folk beholde, efter at de selv har tjent dem”.

Efter debatten kom jeg til at tænke på, at det i grunden er ufatteligt generøst, når folk gerne vil arbejde og frivilligt forære helt op mod 60% af deres sidst tjente penge til de, som modtager ydelser af staten. Især når man tænker på alle de attraktive lande omkring Danmark, man i stedet kunne slå sig ned i med mindre statsgæld, overforbrug og en lavere skat.
Nu skal jeg selv på SU efter 3 år på arbejdsmarkedet. Jeg vil hermed takke alle de generøse mennesker og firmaer, der kommer til at medfinansiere min studietid.
Det er nemlig for sjældent, nogen takker de generøse topskatteydere for noget som helst.

I stedet bliver de skædt ud, hvis det går dem godt eller de giver den en ekstra skalle. Som tak bliver de oftest dæmoniseret og foragtet af folkesocialisterne.”

Dyrlæger nægter at aflive raske hunde - fra JP Debat

2010-11-02T06:39:00.000-07:00

Svend Erik Garbus, stud. med. vet., Sallingvej 5, Randers SV
Offentliggjort 18.08.10 kl. 03:01

Hvor er det glædeligt, at der endnu findes mennesker, som kan tænke selvstændigt og gå imod politikerne, når Christiansborg gennemfører politik, som må siges at være rendyrket populisme.

Dyrlægerne har gang på gang påpeget, at en hunds farlighed ikke afhænger af dens race, men af dens ejer og opdragelse.

Selv regeringens eget hundeudvalg, sammensat af eksperter på området, giver anbefaling om ikke at lave et forbud mod bestemte hunderacer.

Hundeloven minder ubehageligt meget om knivloven, som også var et resultat af en pludselig opstået folkestemning grundet sensationsjournalistik uden statistikker, baggrund og indspark fra eksperter.

I tilfældet med knivloven skulle kniven gøres til den skyldige for uroen og volden i nattelivet. I stedet for tilskyndelse af politiet til bedre brug af gældende regler skulle den - for den almindelige dansker et basalt arbejdsredskab - nu forbydes ved lov, så man endog ikke engang kunne have en køkkenkniv med på campingtur. Familiefædre og andre ordentlige borgere med rene straffeattester skulle i fængsel for at have en kniv liggende i bilen - et simpelt og nyttigt arbejdsredskab gennem flere tusind år.

Det er ikke kniven, der dræber, det er manden, der har kniven med i nattelivet, der dræber.

Ligeså er det med hunde eller mennesker, der angribes af kamphunderacerne eller for den slags skyld en labrador eller prins Henriks gravhund.

Det er som regel ejeren, der gør hunden utilregnelig eller bidsk, det er kun sjældent hundens egen skyld.

Jeg håber, vi snart er færdige for denne omgang med hurtige love, som rammer os alle i stedet for at ramme de få. Hastværk er makværk.

Love skal være velgennemtænkte, effektive at bruge for ordensmagten og frem for alt gøre hverdagen sværere for de uhæderlige og hverdagen nemmere for de ordentlige.

Ingen af disse kriterier lever de to nævnte love op til.

Hesteskadronen angriber

2008-11-30T11:19:00.000-08:00

Legede lidt med windows movie maker og nogle filmklip som blev optaget i nogle af de sidste dage i værnepligten som bereden gardehusar. Enjoy...

Skal vi forberede vore potentielle Afghanistan soldater til cykeltur eller de ekstreme fysiske krav i Afghanistan?

2008-08-08T04:30:00.000-07:00

Cykeleskadronerne er tilbage. Som led i tilpasningen af værnepligten til den danske mand anno 2010 prøver man nu på Flyvestation Karup at lette livet lidt for deres værnepligtige
Her får man nemlig udleveret et stk. mountainbike til den øvrige udrustning.

Det lyder skidt og det er skidt.

Et af hovedargumenterne for indførslen af cyklen er motivation. I første omgang, måske. Men jeg er helt sikker på det ender med skuffelse blandt de værnepligtige uden de almindelige "stroppeture".

Hvad vigtigere er: Man må også huske på at der blot er 4 mdr. til at "træde støvlerne til" og lægge det fysiske fundament for en eventuel fortsættelse i forsvaret i HRU'en "Hærens reaktionsstyrke uddannelse", hvor soldaten på jorden i dag møder ekstreme krav på fysikken i den helmandske "greenzone" , hvor man ikke bruger cykel, men skal indgå i dagslange patruljer i et mudret til tider vietnamagtigt landskab med 35-40 kg. oppakning i 60 graders varme.

Jeg nærer altså en hvis bekymring for denne udvikling med cykler til værnepligtige, og jeg er bange for det kan smitte over til hæren og HBU'en, hvor det virkelig vil være en falliterklæring hvis de værnepligtige ikke her formår at transportere sig selv rundt på egne ben.

En værnepligtig må og skal stifte bekendtskab med lange traveture og han skal have nogle km. i benene, ellers er jeg bange for at han bliver skuffet. Og ja, den første tur gør ondt - men det skal jo som bekendt gøre ondt før det bliver godt!

Blå fest

2008-07-29T12:56:00.001-07:00

Slutkontrol i dressur og spring

2008-07-21T09:31:00.000-07:00

Nu kan man snart mærke at det hele er forbi. I dag skulle de som ikke fortsætter i det millitære system aflevere alt deres feltmæssige udstyr, hvilket var en hel del! Da jeg jo fortsætter i HRU'en kunne jeg beholde disse ting, og havde derfor en ret afstressende morgen mens de fleste andre måtte slide og slæbe.

I morgen er der slutkontrol i dressur og spring, hvilket runder vores ridemæssige uddannelse af. Forventer det værste, men håber på det bedste!

Billeder af mig og min 1'er hest Diplomat

2008-07-20T07:27:00.001-07:00

Fuld galla for trompeter med rød sveif og naturligvis trompeten. Trompeten er ikke en normal trompet, da der ingen ventiler er, men man derimod former alle tonerne med læberne og tungen. Derudover er mundstykket bøjet så man ikke slår tænderne ud hvis hesten slår op med hovedet.

De hvide snekker på hovedtøjet var for beskyttelse mod sabelhug.

Billedet er fra en eskorte af Droningen da hun var på besøg i Fredericia.

Et klip fra husarenes korte visit ved tatooet på Rosenborg i forbindelse med Livgardens 350 års jubilæum

2008-07-19T06:21:00.000-07:00

På klippet spiller vi i øvrigt marchen: "Tatoo march"

Camp kepi og Livgardens 350 års jubilæum

2008-07-06T14:44:00.000-07:00

Nu mangler der godt en lille måned af min værnepligt ved hestene.

Her i den sidste tid er der dog masser på programmet og vi mangler stadig et par opvisninger ude i landet, Vejløtur, de sidste par byridninger og "blå fest" inden vi kan begynde at tænke på afleveringen af materiel og aftrædelsen til civilt.

Senest lå vi en uge lang i på Kastellet i København i oppustelige millitære telte, dem man bruger i missionsområderne - det hele omkranset af pigtråd.
Dette var i forbindelse med Livgardens 350 års jubilæum, hvor der udover alskens små og mellemstore opgaver, lå en hovedopgave på vore skuldre i forbindelse med Tatooet på Rosenborg, hvor vi skulle deltage med en opmarch på 60 heste i starten af showet.

Heldigvis lavede vi som sagt mere end opmarchen til tatooet. Vi kom og til at fremvise vores rideopvisning på Kastellets ridebane foran vigtige officere fra England og Rusland. Vi fra trompeterkorpset spillede til Dansk Derby og kom i fjernsynet og vi spillede til Ordenskapitlets 200 års jubilæum. Derudover skulle heste og ryttere stå opmarcheret under den 7000-mand store livgardermarch gennem København med nuværende og gamle gardere.

Det sidstnævnte syntes jeg var den største oplevelse. At se gamle gardere, nogle tudsegamle, de ældste fra 1936, marchere forbi en var tankevækkende. Det var også tankevækkende at se de gardere som havde været dér under krigens år - nogle af dem havde jo været med i kampe mod tyskerne, da Livgarden jo som bekendt var nogle af de eneste der holdt stand og gav reel modstand. Sidst, men ikke mindst var det også sjovt at se et par kammerater fra KU deltage i marchen. En dér gik i den sandfarvede uniform sammen med de andre ørkendrenge og en anden som havde vagttjeneste derinde engang i 2007.

Når de "tolerante" bliver intolerante

2008-06-22T02:53:00.000-07:00

Folkene fra ungdomshussegmentet meddelte i en nylig pressemeddelelse til Berlingske Tidende at deres kommende skatteyderbetalte fristed på Dorteavej vil blive med adgangskrav for brugerene: Du skal sympatisere med det autonome miljø og derfor ikke være fra enten VU eller DFU, siger de.

Hvorpå de kender forskel på ven og fjende ved jeg ikke, men enten skal man have sit medlemskort med, ellers må det næsten være på sociologen Henrik Dahls metode beskrevet i: "Hvis din nabo var en bil" hvor tøjstil, frisure, transportmiddel, altså kort sagt "det ydre" fortæller hvad dine værdier i livet er og dermed hvor du ville sætte dit kryds.

Således vil de sikkert i døren kunne se om du er god nok, altså afspejler rødt/autonomt tilhørsforhold. Hvis det er tilfældet vil dørene være åbne og velkomsten varm, mens du med et look og attitude som taler for at du kunne være borgerlig blive smidt hurtigere ud end du når at få sagt: "røde blodsugere".

Det er som bekendt i RU-sangen de synger: "I vor kamp for tolerance vil vi sparke dem ihjel" og metoden med intolerance fra de tolerantes side har vi set igen og igen. F.eks. i Danske Gymnasieelevers sammenslutning (DGS), Operaion Dagsværk (OD), Danmarks Radio, og mange andre organisationer med dybe rødder til venstrefløjen.

På samme tid som det autonome miljø viser sin intolerance udviser de også topmålet for arrogance ved at afvise netop de som betaler for dem - altså den gruppe som afleverer mest i skat, en gruppe hvor krydset for tiden oftest bliver sat på regerings- og støttepartierne.

Styrt med hesten under springundervisning

2008-04-19T14:14:00.001-07:00

Ved husarene øver vi eksercits, spring og dressur til hest. Torsdag er altid "springdag" og en dag mange holder af fordi tingene foregår i højt tempo med adrenalin i blodet og en tanke bagerst i hovedet, at tingene kan gå galt hvis man ikke magter hesten eller teknikken halter.
Nu har jeg jo aldrig sprunget til hest før, men disciplinen synes jeg er spændende og grænseoverskridende. At forcere et spring giver en følelse som er ikke så lidt sammenlignelig med følelsen man oplever i rutsjebanen på vej mod et “loope” eller et kraftigt fald over få meter.
I springning skal man dog ikke bare følge med man skal styre forløbet og man har selv ansvaret for at tingene går godt, at man holder fokus og man kommer sikkert igennem springbanen.

I dag magtede jeg ikke at presse hesten over springene. Hesten var nemlig ikke staldens ivrigste hest til at gå lige på springene, så man skal være god rytter for at den ikke afviger, stopper op foran springet eller springer for sent. Grundet min ringe erfaring og talent oplevede jeg derfor også et af mine lidt mere alvorlige styrt i dag. Hvad der udgjorde udfaldet skyldes som sagt dels mit ringe talent, men dels måske også at hesten var lidt svær for mig. I hvert et tilfælde magtede jeg ikke at blive på hesten, da den satte for sent af over et oxe-spring med det resultat at det blev et meget stejlt spring - åbenbart med det resultat at jeg ikke blev i sadlen. Jeg røg med over springet, men landede skævt på hesten og røg over halsen på den ned under den og knaldede hoved og skulderen ned i ridehusbunden mens jeg hørte et knas á la en tvebakke som knuses.

Det gjorde simpelthen for ondt til bare at komme op på benene og så føltes mit skulder helt lam af slaget.

Der blev også råbt gennem ridehuset til mig at jeg skulle blive liggende stille. Formentlig fordi man ikke kan vide om der er mere alvorlige skader.
Efter at de havde lavet en hurtig kontrol af mig kom jeg op igen. Jeg havde meget ondt, men det tydede ikke på at noget var brækket, heldigvis. Det var dog ikke helt til at sige og jeg kom ud af ridehuset og en sergent fik lagt is på skulderen hvorefter han lavede en yderligere kontrol af mig. De blev enige om at tage mig til skadestuen. På skadestuen ventede jeg 2 timer inden jeg kom forbi en læge. Det var en af de utallige udenlandske læger som man tit møder på skadestuerne, og kommunikationen var lidt svær. Ikke desto mindre mente han ikke der var noget brækket, dog fik jeg tilbudet om røntgen hvis jeg gad vente yderlige 2 timer eller mere. Jeg valgte det fra.
Dagen efter gik jeg på infirmeriet, da jeg havde smerter når jeg brugte armen bare det mindste. Der lavede de en yderligere kontrol og jeg blev lagt til observation for hjernerystelse.

Lægen her mente heller ikke der var brækket noget, men jeg havde i stedet fået et seriøst trælår i skulderen hvor jeg havde fået et stort slag i ledene og muskelfiberspringninger .

Nuværende status ca. en måned efter er at jeg kan bruge skulderen som før selvom den føles lidt svagere og der stadig er lidt smerter og ømhed. Det er naturligvis irriterende, men det var lidt vilkårene, da jeg aldrig fik givet min krop nogen ro, men fortsatte arbejdet og ridningen næsten umiddelbart efter for ikke at sakke for meget bagud og misse arrangementer med trompeterholdet.

69'eren

2008-04-17T08:26:00.000-07:00

Jeg må allerede nu skuffe læseren. Det handler ikke om en bestemt stilling i soveværelset eller postyret med ungdomshuset, jagtvej 69. Dette indlæg handler forsvarets uni-fin-form, kaldet: “M-69“.

Uniformen er hærens svar på et jakkesæt til brug i mere officielle lejligheder. Navnet M-69 stammer deraf, at uniformen i sin tid indførtes i det danske forsvar i 1969, denne navngivning er noget man har for vane at gøre med stort set al materiel således at man også kan høre militærfolk tale om M/84’en og M/95‘en som er henholdsvis vores tjenesteuniform og vores standard gevær.

69’eren er ikke noget man normalt udleverer til værnepligtige. Stort set er det kun de værnepligtiges talsmænd som får lov at få sådan en, da de skal deltage i møder hvor sådan en påkræves.

Hos os i HESK, og vist også hos de unævnelige (Den livlige Kongegarde) får alle værnepligtige en når de er færdige med rekruttiden. Grunden dertil er naturligvis at vi skal se godt ud når vi er ude i det ganske land og udland for at repræsentere Land og Konge.

På 69’eren kan man udover mærkerne for sit tjenestested sy udmærkelser på i form af f.eks. duelighedsmærker i bronze, guld eller sølv erhvervet ved prøver i f.eks. førstehjælp, baneskydning, kampsvømning, feltskydning og mange andre ting. Mærker som man ikke bare erhverver sig med højre arm på ryggen.

Derudover kan man som værnepligtig også sætte en faldskærmsvinge på venstre skulder. Hvis man altså har gennemført kursus og udspring i faldskærmsudspring fra 1500 meters højde.

På min 69 har jeg et feltskyttemærke som jeg erhvervede mig i Jærgerspris skydelejr, hvor man skulle have mindst 15/16 træffere på en ZAP-skydebane (jernskiver af en mandsperson der popper op på afstande mellem ca. 200-400 meter).

Derudover erhvervede jeg førstehjælpsmærke i sølv, hvor man skulle klare en teoretisk prøve og en praktisk bane med forskellige cases med 90 point ud af 100.

På min venstre skulder har jeg naturligvis også “vingen” som jeg fik sammen med nogle andre fra min deling som hoppede ud fra det lille propelfly i 1500 meters højde. Sidst, men ikke mindst har jeg et “bandoler” omkring venstre arm som tegn på at jeg er trompeter i HESK.

(D)KU det gælder din fremtid

2008-03-30T10:15:00.000-07:00

Billedet ovenfor er taget på Odense banegaard forleden. På billedet er tre maskerede unge mennesker hvorover står skrevet: "Revolution for Socialisme". Nedenunder de tre maskerede DKU'ere står: "DKU, det gælder din fremtid".

Det sjove er at nogen, måske ved en tilfældighed, måske bevidst har kradset D'et ud i DKU, hvorved der kommer til at stå: "KU, det gælder din fremtid".

Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke ved mig selv at fremtiden og fremskridtet nok ikke var gennem en gammelskole voldelig revolution, men netop KU og konservatismen - evolution frem for revolution - bevare de gode elementer i vort samfund og ændre de dårlige, skridt for skridt.

Billeder fra husarlivet

2008-03-21T07:28:00.000-07:00

Hvorfor er vi i Afghanistan?

2008-03-17T08:33:00.000-07:00

Jeg synes det er fint at stille sig selv dette spørgsmål, i sær i disse dage hvor det er strøget ind med meldinger fra frontlinien i Helmanprovinsen hvor danske soldater også i dette øjeblik værner om demokratiet og freden ved at udføre det arbejde de er uddannet i; at jagte taliban på de daglige patruljer sideløbende med et omfattende bistands- og genopbygningsarbejde hvor civilbefolkningen belønnes for samarbejdsvilje ved direkte tiltag i form af opførelse af skoler, kvindecentre, sikring af el-forsyningen samt nye brønde til rent drikkevand.

Stadig, trods vi godt kan se vi gør en forskel, stiller vi os selv dette spørgsmål hvorfor vi - vi, en af de mindste nationer i verden - skal ofre så meget og for hvad? Det er fuldt forståeligt og det er en reaktion på magtesløshed og fortvivlelsen ved at miste landsmænd på en sådan ummidelbart meningsløs måde. Følelsen af klumpen i halsen når man tænker på dem man kender dernede, eller familien man kender som har deres søn dernede.

Vi må bare gøre os klart, at lige meget hvad, så er du og jeg og hele Danmark denne gang i sådan en situation, at vi må forsvare os og det liv vi kender. Tager vi ikke kampen i Afghanistan, så vil vi sammen med vores soldater også rykke frontlinien tilbage, hjem til København og banegårde og rådhuspladser. Selvom det gør ondt, så er der ingen vej tilbage nu. Taliban må ikke få lov til at lave de træningslejre i Afghanistan, lad os blive dernede og kæmpe videre og lade dem være beskæftiget hvor de er nu for de vil søge kampen, og modstanderen er vores kultur, religion og levemåde.

Landsrådet, enhver ungdomspolitkers store festhøjtid.

2008-02-23T07:59:00.000-08:00

Det politiske landsråd et "must-do" for enhver engageret ungdomspolitiker, ligesom det er en fin begivenhed for de "nyopstartede" at lære "den politiske trommerum" på og generelt bare lære at kende de engagerede KU-ansigter fra hele landet. Den 2-dage lange begivenhed foregår i år på Sjælland i weekenden 14.-16. marts.

Landsrådet 08 vil helt sikkert som sine forgængere blive helt sin egen type. Om man synes det bagefter har været spændende og vellykket, eller at det hele bare var en tør kage afhænger selvfølgeligt af arrangørene og de andre deltagere, og som i alting andet hvad du har bidraget med. F.eks. om du har vovet dig på talerstolen til de politiske diskussioner og, at man ikke bare har lurepasset den til festen om aftenen, men kørt høj cigarføring og festet igennem som en ægte KU'er gør det.

Sidste år var for mig af flere grunde et mere end formidabelt landsråd for mig. Først og fremmest var det mit første rigtige landsråd, hvor jeg var med som deltager og ikke bare i kullisen som del af det organisatoriske.
Dernæst var vi rigtig mange mand afsted fra Randers, hele 11 totalt tjekkede KU'ere fra det kronjydske med politiske resolutioner og vedtægtsændringer med i baggagen. Alle forslag som vakte opmærksomhed, nogle mødte stor modstand, andre blev modtaget med stor applaus og blev vedtaget.

Sidst, men ikke mindst vil jeg selvfølgelig huske tilbage på Lr. 07 som et formiddabelt landsråd, da jeg her oplevede den store ære og ubeskriveligt fantastiske følelse, at blive fremhævet og kåret til årets KU'er under gallamiddagen lørdag aften. Noget jeg aldrig vil glemme, mest af alt fordi jeg overhoved ikke havde tænkt den tanke, at noget af det jeg havde bedrevet det år måske kunne gøre mig "nomineringsværdi". Det var altså en totalt overraskelse, og overraskelser er tit det som sætter prikken over i'et og gør specielle begivender til uforglemmelige stunder.

Vel mødt til Lr 08, specielt til de mange nye ansigter fra Randers KU som skal afsted for første gang. Held og lykke på talerstolen med jeres mange fine politiske ændringsforslag.

Nyhedsindslag om HESK på forsvarskanalen

2008-02-09T06:41:00.000-08:00

Det vrimler med nye konstabler af begge køn hos Hesteskradronen i Slagelse, og måske er det fordi man hér griber rekruttering og uddannelse noget anderledes an end andre steder i Forsvaret. Sådan skriver de som intro til nyhedsklippet på forsvarskanalen som jeg her er linket til:

http://www.forsvarskanalen.dk/fmc.aspx?aid=1699&layoutfolderid=199&bhcp=1

Hvis man vil se mig, så er jeg den yderste trompeter i rækken af hvide skimler... Klippet er lavet i forbindelse med aftrædelsen af "ældste" til civilt hvor vi så blev de nye "ældste".

God fornøjelse!

Vi bød de nye ambassadører velkommen

2008-01-30T11:10:00.000-08:00

I dag var dagen hvor jeg for første gang i fuld galla skulle udføre min første skarpe opgave. Anledningen var som bekendt modtagelsen af fem nye ambassadører fra nogle østasiatiske lande. Opgaven lød på at give de nye ambassadøre det bedste indtryk af landet.

For at sælge sig selv har Danmark også et yderst værdifuldt og kostbart værktøj i den anledning. Nemlig Kongehuset med vores kloge Dronning og alle de gamle institutioner tilknyttet dertil, så som Den Kongelige Livgarde, De Kongelige Stalde og så os Den Kongelige Hestegarde.

Det hele var en cermoni som foregik således at hver ambassadør skulle møde Droningen og nogle andre fine folk inde på Christiansborg. For at pifte det op blev de så fragtet dertil gennem Københavns gader i en af de kongelige kareter hvoraf det sidste stykke af turen var med eskorte fra os husare i fuld galla ridende for og bag kareten.
Når de så endelig nåede slotsgaarden på Christiansborg, hvor garderne havde taget opstilling i deres røde galla, lavede vi så opmarch og så stift ud i luften med sablen i skulder mens kareten fortsatte ind ad yderligere en port ind i selve bygningen.

Det var en stor ære at være med og København ser godt ud fra hesteryg skal jeg lige hilse at sige!

I morgen skal ældste deling trædes af til civilt og vi vil nu være helt alene i staldende. Den 4. februar kommer så en ny yngste deling som vi blandt andet skal være med til at oplære og give den rigtige og så kendte husarholdning. Ja sådan går det jo, vi bygger i lag på lag, en generation og epoke slutter og en ny begynder!

Første skarpe....

2008-01-21T11:50:00.000-08:00

Så gælder det sgu, en uge inden vi bliver ældste deling har vi fået besked fra øverste sted om at stille eskorte til Ambassadørbesøg fra Thailand, Indien og Bali.
Det bliver en eskorte gennem Københavns gader forbi Christiansborg alt sammen i fuld galla med trukket sabel og snekketøj på hesten.

Problemet er bare, at vi mangler at få styr på meget endnu eller bare en god rutine. Sabeleksercits, ridning med kandar (almindelig trance med et stangbid), den generelle eksercits til hest, at holde koloner og geleder at se lige ud osv. osv.

Vores delingsfører sagde, at han tog de som kunne styre hestene bedst, men jeg ved ikke rigtig. Jo, altså de piger der er udtaget rider sgu godt, men jeg? Jeg synes det er en stor opgave at få så pludseligt og så tidligt i forløbet som ridende husar. Jo, jeg har fået en god og rutineret hest, jo vi får hård intensiv træning i ugen deroptil, men alligevel!

Nå, men under alle omstændigheder bliver det spændende og nu kan man begynde at mærke, at alle anstrengelserne bærer frugt fra grøn uddannelse med vedligeholdelse af gevær og REX-turen til weekendvagter og daglig ridning.

Hvad er en weekendvagt i hesteskadronen?

2008-01-20T02:16:00.000-08:00

Hesteskadronen er blandt de sidste steder i forsvaret som står i beredskab 24 timer i døgnet, 7 dagen om ugen, 365 dage om året. For dels skal hestene passes, holdes i gang og beskyttes, dels skal eskadronen altid kunne stille en eskorte for Hendes Majestæt Dronningen på bare 24 timer.

For at der altid er nogle i staldene har vi derfor 4 weekendvagter fra delingen som bliver weekenden over når de andre tager toget hjem for at besøge familie og kærester lørdag-søndag.
De 4 staldvagter i weekenden skal sammen muge, strø og feje de 5 stalde og sygestalden hver dag - et rygslidende og muskeltrættende projekt som plejer at tage 6-7 timer afhængig af hvor mange op sadlinger for officerer og befalingsmænd vi har, og hvor meget vi når inden den daglige foldsætning af heste som begynder at overlappe 3/4 inde i forløbet af mugningen.

De 4 staldvagter har i øvrigt hvert område de passer.

1'er vagten har det kolde overblik og står for at holde de ca. 20 hvide skimler fri for plamager og urenheder i pelsen. Han har desuden nattevagten fra 3:30-5.00 hvor alle vagter derefter skal på igen for at starte mugningen.

2'er vagten står for fodringen af hestene, som foregår 5 gange om dagen med dertilhørende wrapning så de altid har noget at gumle på. Han har nattevagten fra 20.00-22.30 hvor dagens sidste fodring ordnes.

3'er vagten står for hovedparten af fejningen af stalde og ydreområdet omkring mødding og generelt bare over hele den store plads. Derudover holder han vandspiltorve og solarierne rene. Han har nattevagten fra 22.30-01.00

4'er vagten skovler hovslaget i det store ridehus og rydder op derinde. Derudover tømmer han riste. 4.'ervagten holder opsyn med staldene fra 01.00-03.30

Søndag er der hesterøring oven i de almindelige foldsætninger hvor alle heste som ikke har været på fold rides i ridehuset, her stiller 8 mand kl. ca. 14.00 fra delingen samt to af os staldvagter. Hesterøringen kører så fra 14.00 til ca. 20.00 hvor vi i alt den tid har reddet ca. 5 heste hver.

Weekendvagter i HESK er hårdt og man forstår hvorfor vi skulle have en så hård grunduddannelse fysisk og psykisk. Man skal være en hård negl for at tackle ikke at komme hjem i weekender og skulle arbejde hårdt en hel weekend og så være frisk mandag igen.
En del af vores piger i delingen er også begyndt at klage over rygproblemer, og det viser sig at de havde alvorlige rygproblemer inden de kom ind i forsvaret. Det er på den ene side et kæmpe irritationsmoment for mig, på den anden side er det mine kammerater som jeg er glad for at kunne hjælpe fordi jeg stadig ikke har haft nogen problemer endnu.

Vores deling er nu nede på 23 mand ud af 50, hvoraf en i skrivende moment er svært bovlam - altså en ikke kan arbejde eller ride. Rigtigt skulle vi have været i omegnen af 39 mand på nuværende tidspunkt. Ja, vi laver 2 mands arbejde på et sted som i forvejen har den hårdeste værnepligt.

Har lige haft 3 uger på kasernen med 2 weekendvagter, så jeg nyder min weekend, næste uge har jeg i øvrigt weekendvagt igen. Ugen efter det har jeg kun lørdagen fri da der er hesterøring om søndagen.

Apropos Afrika, bistand og kapitalisme

2008-01-19T07:12:00.000-08:00

Afrika er verdens rigeste kontinent med verdens fattigste mennesker. De lider af undertrykkelse, planøkonomi og diktatur. Hvad de behøver er kapitalisme og færre toldmurer. En ny fabrik i Afrika leder nemlig til arbejde, mad og skolegang til mange flere.
Heldigvis i dag udretter kapitalismen en stordåd i det stille. For eksempel er hungersnød i udviklingslandede halveret mellem 1960-1996. Kapitalismen giver altså i milliontal mennesker en chance.
Men den kan gøre mere endnu. Vælger man at rive toldmure ned og afskaffe de håbløse landbrugsstøtteordninger i den rige verden kan vi på bare én dag gøre mere end hvad alt bistand gør på et helt år. Måden at befri og hæve verden op på er kort sagt gennem fokus på mere kapitalisme i stedet for en "stirren sig blind" på ulandshjælpen, som ofte spiller fallit og i værste fald kan være til ulempe for lande frem for en hjælpende hånd. Det bedste du og jeg kan gøre er at gå efter sager og mad som laves i disse fattige lande!

En fantastisk nyhed! Hesteskadronen skal deltage i militærparade på Champs-Élysées i Paris d. 14. juli 2008 på Bastilledagen!

2008-01-18T12:43:00.000-08:00

Bastilledagen, den 14. juli, er Frankrigs nationaldag. Dagen fejres hvert år med en militærparade på Champs-Élysées.
Vi er sikkert også mange som egentlig godt kan huske, at vi har set noget på tv omkring det - tit som afslutningsindslag i tv-nyhederne med de fantastiske billeder af en marcherende fremmedlegion og andre kendte enheder, ligesom vi for det indre øje kan se de franske jagere komme tordnende over triumsbuen læggende et farvespor efter sig som danner den franske tricolore.

Udover disse flotte billeder på nethinden har jeg dog personligt ikke den store viden om hvad bastilledagen er for noget, men da vores deling fik den helt ekstraordinære gode nyhed, at vi skulle til Paris til sommer for at deltage i netop denne traditionsrige militærparde fandt jeg da frem til, at det er fejringen af stormen på Bastillen - indvarslingen på den franske revolution.

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget, det er en én-gang-i-livet-mulighed

Arbejdet som talsmand for min deling

2008-01-01T04:27:00.000-08:00

Ja, jeg havde egentlig sat mig det mål at blande mig uden om alt som hed politik, eller kunne ligne det.

Derfor holdt jeg også lav profil, da min deling (dengang var vi 50) skulle finde en talsmand/tillidsmand for vores deling. En rolle med lidt prestige og med ansvaret for, at sikre delingens ve og vel i rollen som forhandler og ordfører for delingen i situationer med problemer.

Vi fik valgt en talsmand som vi måske troede var den bedste af de fire kandidater der stilede op, og det var også svært for vi kendte jo ikke kandidaterne personligt.

Jeg var forventningsfuld, da vores valgte talmand sagde han havde politisk erfaring og haft en række tillidsposter - men jeg blev slemt skuffet. For allerede i det første møde viste det sig hurtigt, at det at holde møder, organisere sig og frem for alt være upartisk var for meget at kræve af ham, desværre. Han lod ingen have ordet og holdt i stedet enetaler af 10-15 minutters interval Oven i det, var det en selvsmagende og hidsig stil han lagde for dagen og stemningen var dårlig og stresset.

Så kom dagen hvor han måtte forlade delingen, han havde nemlig fået tilbudt en landstalsmandspost med højere løn end værnepligtslønnen og frie arbejdstider. Det greb han og så skulle der jo findes en ny.

Jeg var stadig ikke interesseret, men en række jeg kendte godt og mindre godt tog ordet og anbefalede mig, hvilket selvfølgelig smigrede og fik mig til at takke ja til posten.

Nu er jeg og hele delingen godt i gang, vi har dagsordner og vi får noget fra hånden. Der er god debatkultur og mange kommer til orde med gode ideer og indspark til vores delingsmøder om stort og småt.

For mit eget vedkommende må jeg også sige, at det faktisk er lidt sjovt at have ansvar igen og være med til at deltage dér hvor beslutninger tages.

Tak, Ritt!

2007-12-30T02:02:00.000-08:00

Debatindlæg indsendt til Randers Amtsavis d. 30.12.07

Nye ungdomshuse: Kunne det tænkes at der er en sammenhæng mellem den nyligt erklærede BZ-dag, hvor ejendomme over hele landet fra Svendborg over Kolding til Århus blev besat af venstrefløjsaktivister, og Overborgmester Ritt Bjerregaards blåstempling af rød byterror som vejen frem i hendes kommune, hvis man ønsker skattebetalt ungdomsfort til venstreorienteret lavkultur.
Ritt, jeg kan også smadre en hel bydel! Må jeg så også få et hus? Rædsel i gaderne, trusler og krænkelse af din og min ejendom det har du jo lært os er vejen: Flot, Ritt
Hvor må det støde og provokere alle de retskafne unge boligsøgende mennesker i København, som må se deres sag nedprioriteret til fordel for unge, som ikke kun nipper til samfundets store lagkage, men æder det hele og skider på fadet. Men det er måske den velfærd som Socialdemokraterne taler så meget om.

Merry Christmas Soldier

2007-12-24T08:21:00.000-08:00

I gør et fandens godt job derude, vi husker på jer´- også i aften!

Æreskommando til millitær begravelse

2007-12-04T07:13:00.000-08:00

Torsdag den 29. november 2007 blev den kun 22 årige konstabel Mark Visholm og kun 21-Casperr Alexander Cramer skudt og dræbt, da han under patrulje til fods i Helmand- provinsen i det sydlige Afghanistan, pludselig blev angrebet af Taleban-oprørere i det kuperede terræn.

Fjenden angreb den danske patrulje med lette håndvåben, hvorved Mark Visholm Cramer blev livsfarligt såret, og blev evakueret i helikopter til Camp Bastion, hvor han døde kort efter af sine kvæstelser på felthospitalet. Hans kammerat Casper Alexander Cramer blev også livsfarligt såret, men døde før han kunne evakueres fra området.
Patruljen hjalp engelske ingeniørsoldater med at bevogte en bro, som var under opførelse.
Mark Visholm og Casper Alexander kom fra samme sted som jeg, nemlig Gardehusarregimentet på Antvorskovskov Kaserme i Slagelse, og var tilknyttet 2. delings spejdereskadron i Afghanistan. De blev udsendt i oktobers, i tiden fra august til oktober har jeg truffet dem et par gange i kantinen, uden dog at kende dem.

I i morgen møder jeg dem så igen, denne gang i en trist anledning i form af deres militære begravelse hvor jeg, sammen med 11 andre fra HESK står æreskommando og afgiver vore døde kammerater og deres pårørende vores dybeste respekt.

Det vil foregå på Skalstrup flyvestation ved Roskilde hvor de bliver fløjet ind fra Ålborg med Herkulesfly.

REX-tur overstået, må nu kalde mig husar

2007-11-10T10:39:00.000-08:00

I går vendte jeg hjem fra hesteeskadronens REX-øvelse, den hårdeste øvelse indenfor HBU og for mit eget vedkommende den absolut mest ekstreme uge i mit liv.

Desværre for Jer, har jeg pga. min loyalitet til familien HESK og af hensynet til kommende husarrekrutter, valgt ikke at gå for meget ind på hvad vi præcis lavede i ugen. Det kan naturligvis lyde mærkeligt, men det ville være synd hvis det 100-vis af husarhold før mig har oplevet ikke kan være den samme overraskelse for kommende generationer husarer. Jeg ved det lyder lukket, men Garderhusarregimentets kongelige hesteskadron er og skal også være lidt lukket og mystisk, som et af de eneste steder tilbage i forsvaret dér ikke går på kompromis med strømninger, og ikke bare piller ved gamle velforvarede dyder, traditioner og skikke.

Pt. har jeg blodvabler på to meget hævede fødder, tabt 2 kilo, har en færdig arkilleshæl, smadrede knæ, blå mærker, sår og rifter og bare generelt ondt i det meste af kroppen.

Jeg oplevede hvad det vil sige at arbejde hårdt i 36 timer uden noget som helst i maven drivvåd og forblæst rystende af kulde. Oplevede at være fuldstændig afhængig af manden ved siden af mig og omvendt, at føle sig fortabt, men ikke at kunne flygte, samtidig oplevede jeg kvalmen ved krig når man kigger ind i løbet på en buldrende tank. Lærte at ignorere smerte og kulde og sult og holde fokus.

TV-2 fyn er i gang med at lave en serie om hesteskdadronen med 3 fynboer i "hovedrollerne". Her bl.a. filmet en fremrykning i artilleribeskydning gennem et rent ildhav af brændende halm, der er også filmet vores flotte hjemkomst. Noget af det jeg har oplevet kommer altså på tv engang hvis man vil se det.

Til turen måtte vi medbringe 100 gram chokolade eller 10 cigaretter, og vi kunne ikke snyde, tro mig! Jeg valgte chokoladen og aldrig har jeg haft et så nært forhold til 100 gram chokolade, som til den Rittersport der lå i min venstre brystlomme. Den reddede mig indtil flere gange når alting bare var skidt. Har stadig papiret, da jeg ikke ved om jeg skal smide det ud nu.

Vandflasken var også ufattelig vigtig. Selvom vi var kolde og våde det meste af tiden forbrugte vi utrolig meget vand på de hårde anstrengelser.

Min M95 måtte igennem meget og måtte som det vigtigste på turen plejes som jeg måtte pleje mine fødder og støvler, efter alt er det jo det som holder en soldat i live i krig.

Tægen! Det er hvad rygsækken kaldes i forsvaret. I klædt alt havde jeg en god 60-70 kilo på ryggen, den smerte det giver i skuldre, hofter og ryg skal man vende sig til. At min rygsæk vejede så godt til, finder sin begrundelse i at jeg også var radiomand, en skæbne jeg ikke ønsker for selv min værste fjende! Det danske forsvar bruger sjovt nok stadig samme radio som din bedstefar brugte for over 50 år siden da han var rekrut. Den gamle jernblok til radio vejer godt 20 kilo, slam.

For at runde af, vil jeg jeg lige fortælle lidt om hjemkomsten, som var lidt speciel.
Udmattede, drivvåde og vågne uafbrudt på andet døgn med "tægen" på ryggen blev vi gennet ud af lastbillerne - til vores store overraskelse på kasernen! Vi blev kommanderet i rækker og geleder for at afvente vores major. Med rystende ben under vægten på vores udrustning bad vi en lille bøn og håbede, at han ville erklære REX-turen for overstået. I stedet skældte han os og vores agtede og dygtige delingsfører, oversergenten ud da han dukkede op. Vi fik at vide at vi fra at have startet godt havde udført de sidste øvelse UFATTELIGT RINGE! Vi var derfor idømt ekstra dage i felten indtil vi blev gode nok til at kalde os husarer. Du kan nok tro mange følte sig sønderknust på det tidspunkt i den følelsesmæssige rutsjetur det er at tro man måske var færdig til at blive skældt ud og sendt afsted igen.

Heldigvis var det bare for at få os helt ned så vi kunne blive ekstra glade senere, da vi ikke svingede ud af kasernen, men blev kommanderet henad vejen mod vores hovedkvarter, fik overrakt fanen og fortalt vi skulle ranke ryggen og give det sidste og det bedste vi havde i os på de sidste 200 meter. Halvvejs hørte vi pludselig husares trompetfanfarer og paukens dybe buldren. I fuld galla havde ældste deling taget opstilling og i stram eksersits sad de til hest og afgav respekt da vi marhcerede forbi. Det samme gjorde befalingsmændende da vi kom til hovedkvarteret ved staldene. Det var en ufattelig fornem modtagelse, da vi følte os nærmest som hjemvendte helte.
De fleste måtte derfor også lade nogle enkelte lykkeståre samle sig i øjenkrogen og mærke at de forblæste og mudrede kinder blev lidt fugtige

I næste uge begynder vores liv i staldende, vi er nu husarer og vi vil ikke længere komme så meget i felten. Vi skal nu lære den fine ridekunst og målet er at vi på 24 timer skal kunne stille op til eskorte på bud fra Droningen.

Vi er dog stadig soldater og landet er under trussel for terrorisme, derfor skal vi i samarbejde med PET uddannes til at beskytte de kongelige på eskorte ved eventuelt angreb. Eskorter kommer der i øvrigt mange af til foråret og sommer hvor kongehuset tager turne i Danmarks større byer.

Kapitalistko

2007-11-09T15:34:00.000-08:00

Sød lille film om sammenhængen mellem velstand og et for højt skattetryk.

Husk at bruge din indflydelse på valgdagen d. 13 og stem på en kandidat der vil sætte skatten ned for alles velstand.

REX-turen starter nu!

2007-11-04T01:38:00.001-07:00

REX-turen starter nu! Sådan sagde vores oversergent til os en sen eftermiddag fredag efter skydelejren, hvorefter vi blev jaget ind og pakke vores sager på 10 minutter, hvilket var alt for lidt tid. Det vidste sig også at være sort husarhumor og blot en joke, men der var indtil flere som bagefter græd pågrund af stressen ved tanken om at REX-turen nu startede. For gennem hele vores 3 måneder lange grønne uddannelse er vi blevet indprentet hvor hård og vild REX-turen bliver, en REX-tur som er vores sidste store øvelse, og som skal gennemføres for at man kan kalde sig Husar!

I aften er dagen hvor den uges lange helvedestur skal begynde, kl. 21.00 i aften skal vi stå i beredskab på stuerne klar på en uge, som vi intet ved hvad skal handle om, andet end at vi ingen søvn skal have, næsten ingen mad får og de fysiske grænser skal flyttes.

Hesteeskadronens REX-tur er omgivet med mystik og æresfrygt. Det er, siger man, den hårdeste øvelse for værnepligste, på Danmarks suverent hårdeste værnepligtssted.
Jeg håber, at majoren om en uge kan sætte sølv-REX'er på mine skuldre, og jeg kan kalde mig en blå husar!

Mænd! REX-turen starter nu!

Go, Go kulturkonservative Paula!

2007-10-31T13:14:00.000-07:00

Paula, Paula, Paula, Paula, allerede nu er vi mange KU'ere, og mon ikke en del af de ældre konservative, som er gået i selvsving over partiets nye megakendis, som i dette øjeblik er i vild gang med at kæmpe sig til en plads i folketinget for konservative – for en gangs skyld via de negligerede danske konservative værdier: så som hyldesten til traditioner, national sammenhængskraft og kulturkanonen! Umiddelbart intet mindre end fantastisk og noget dér giver gejsts samt troen tilbage på, at den store danske konservative fortælling kan komme tilbage til det rodløse Konservative Folkeparti!
Paula Larrain er den kønne nyhedsoplæser fra Danmarks Radios TV-Avis, som dog indtil for nylig valgte at stoppe journalisttilværelsen til fordel for nye udfordringer, hvorefter hun kort tid efter viste sig som deltager i TV-2’s ”Vild med dans”.
Nu har hun kastet sig over politikken, og det minder næsten som de gode gamle "Conniemania-dage", hvor Connie Hedegaard som kendt ansigt fra Danmarks Radios Deadline, valgte at gå fra journalisttilværelsen til politikkken. Parallellerne i mellem de to er derfor ikke helt uklare, i hvert fald er hun ligesom Connie en dygtig og medievant kommunikator, som med sin baggrund kan nå udover rampen til folk hjemme i stuerne.
Paula Larrain kender vi egentlig næsten ingenting om, men på hendes optrædener på de seneste dages morgentv, aftentv og diverse interviews. lyder hun som en bundsolid kulturkonservativ, hvilket dér i den konservative folketingsgruppe savnes en repræsentant for.
Larrain er patriotisk og til danske traditioner, og siger lige netop dét konservative har glemt at sige i lang tid, i deres paniske angst for at virke antiglobale og ”gammeldagse”. Hun mener at danske værdier og traditioner ikke er noget vi bør skamme os over, men noget der er helt fundamentalt for at vi fungerer som folk, at vi har en fælles kulturarv som forener os, en kulturarv som vi skal holde af og glæde os over, og gennem glæden bevare den.

Se blot hendes nyeste indslag - det mest konservative og forfriskende jeg har set i meget lang tid, og en sag jeg også personligt har været optaget af og skrevet om inde på konservativ ungdoms politiske forum.
Her er hendes politiske udmelding, som handler om morgensagens genindførsel i folkeskolerne:

”Vil indføre morgensang
Nu glæder hun sig til at komme til at diskutere politisk indhold i stedet for rænkespil. Og det er værdipolitikken, der står den ny konservative kandidat nærmest.

»Jeg mener, at dansk politik skal handle om mere end kroner og øre. Jeg vil gerne have ånden tilbage. Det er rigtigt, at velfærdsstaten holder sammen på os med økonomiske briller, men der ligger et fundament under velfærdsstaten, der er forudsætningen for, at vi overhovedet har den«, siger Paula Larrain. ”
”»Det lyder som et lille forslag, men det er stort forslag for mig. Hvis man har et pensum af sange lige fra Grundtvig, Brorson og Ingemann til Kai Normann Andersen, Kim Larsen og PH, så har vi et fælles fundament. Det er et sprog og et spor i de sange og salmer, der viser, hvem vi er og hvad vi står for«. ”

AMEN!

Hædret med feltskyttemærke

2007-10-29T13:02:00.000-07:00

Efter 3 intensive dage i skydelejr i Jærgerspris i Nordsjælland, kunne vores delling, træt, men ved god mod, vende hjem til kasernen med både store oplevelser og erfaringer i at være skytte. Ca. 30 mand skød omkring 4000 skarpe af pr. dag, så vi havde gået til den, derudover, fik heldige, og dygtige skytter lov til at prøve TMG (tungt maskingevær) eller prøve at affyre kostbare panserværnsrakketer.

Jeg selv var en af 5 "finskytter" som havde klaret mærkeprøven til feltskyttemærke, hvilket handlede om at få lagt 16 skiver ned på afstande mellem 200-400 meter - noget man ikke bare går med højre hånd i lommen, som vores Major senere sagde ved en højtidlig overrækkelse af mærkerne nogle dage senere.

Mærket sidder nu på min fine M69-uniform.

Kæmp for alt hvad du har kært...

2007-10-28T02:24:00.000-07:00

Af Svend Erik Garbus
Konservative Randers
Værnepligtig ved Gardehusarregimentets Hesteskadron - Antvorskov Kaserne - 4200 Slagelse

"Kæmp for alt hvad du har kært..."

Der er tradition for at danske mænd og kvinder er draget ud i verden og har ofret nogle ungdomsår som frivillige i kamp for et andet lands selvstændighed og demokrati. Helt fra starten af forrige århundrede hvor mange hundrede unge danske tog til Estland for at kæmpe for dette lands selvstændighed og demokrati mod det totalitære Sovjet-Rusland til i dag hvor unge mænd og kvinder dagligt kæmper mod totalitære kræfter i Afghanistan for fred og bevarelse af landets nyvundne demokrati.
De danske frivillige har kunnet finde ro til deres arbejde ved den brede opbakning i den jævne befolkning, og er kun blevet angrebet fra det yderste venstre – i hvert fald indtil nu.
For et er at politikere fra ens eget land mener det er ”helt fair” at Bin Laden driver offensiver mod den danske soldat, at den danske soldat må opleve at blive overfuset på diverse internetblogs med ord som båtnakker, nikkedukker og blive kaldt simple mordere for en ond dansk regering og den onde amerikanske præsident.
Nu må de hårdtpressede danske frivillige desværre også indstille sig på en mere generel modstand i befolkningen mod deres arbejde dernede – som man forstår er fremkommet som en naturlig reaktion på den seneste måneds mange ofre.
Denne opbakning må dog tilbage til de unge som frivilligt har valgt at tage af sted for vores alles skyld.
For vi lever i en globaliseret verden, hvor vores hverdag i Danmark i stigende grad er afhængig af omverdenen. Vi er forbundet med hinanden via handel, og ryger stabiliteten i udlandet ved katastrofer eller krig vil det have en direkte indvirkning på vores velstand og derved også true vores egen stabilitet.
Derfor er det vigtigt at vi fortsætter kampen for fred og demokrati og giver de danske styrker alt den støtte de kan få både materielt og moralsk i Afghanistan som alle andre danske missioner i udlandet. Dels for disse landes demokrati, velstand og stabilitet, men også for din og min og hele Danmarks.
Trækker vi os ud nu som tabere har ofrene været forgæves og verden vil være et farligere sted med flere flygtninge. Bliver vi der vil vi formodentlig komme til at ofre flere unge danske liv, men vi vil også sikre at demokratiprocessen fortsætter og landet efterhånden vil kunne kurere sig selv for de totalitære kræfter som ønsker diktaturet, fordummelsen og fattigdommen.
I dag står danskernes indsats i Estland under selvstændighedskrigene i alle landets historiebøger, hvor vi beskrives som helte
Jeg tror på det også kan lykkes i Afghanistan, og det tror ligeså alle de unge frivillige mænd og kvinder som melder sig til tjeneste i udlandet. De fortjener vores fulde og uforbenholdne støtte og respekt.

Vores første lektion til hest

2007-09-28T07:15:00.000-07:00

Første lektion til hest bestod af den militære eksersits der bruges ved opsidning og afsidning.

Vi lærte derefter lidt om at sidde rigtigt på hesten og have den rigtige kropsholdning.

Hesteskadronens mærketur, 2 hårde dage i felten!

2007-09-27T12:28:00.000-07:00

Med hesteskadronen i Fredensborg til eskorte af Præsident Da Silva og de kongelige

2007-09-22T13:40:00.000-07:00

1. delings første eskorte

Nu havde vi lige lært at holde af feltrationer, ondulere vabler på hælene, smatte sløring i ansigtet og kaste os ned i koldt mudder på kommandoen: Artilleri! Gode ting at beherske som kæk husarrekrut, men ting vi efter blot én måned som rekrutter måtte lægge på hylden for en kort stund til fordel for en anden type opgave.
Vi, yngste deling, var udset til jobbet som hestepassere for de tilkommanderede befalingsmænd og officerer dér sammen med de værnepligtige husarer fra ældste deling skulle eskortere den brasilianske præsident Da Silva med frue og de kongelige gennem Fredensborg by til Fredensborg slot.
Der var mange rekrutter som var begejstrede ved tanken om dette afbræk, mens andre var lidt mere bekymrede for den store udfordring, især de der aldrig før havde prøvet at arbejde med heste var ængstelige. Der var dog ingen kære mor. Vi havde bare en uge til at få lært tingene.
Mandag morgen gjaldt det så og vi stod klar til afgang foran staldende med vores oppakning og gallaudrustning til hestene - snekketøj og valrap – klar til kontrol. Da sagerne var kontrolleret blev det læsset på et køretøj hvorefter vi selv hoppede på eskadronens minibus.
Efter en god lang køretur fra Slagelse til Fredensborg, hvor vi faldt tilbage i sæderne og boblede, blev vi ellers sat i hiv og sving. Fredensborg slots gamle museumsagtige stalde skulle gøres klar. Der skulle strøs i spiltorvene og udstyr skulle pakkes ud. Det hele skulle være klar til at modtage heste og det øvrige mandskab, der allerede var på vej.
Da heste og udstyr var på plads foregik tingene ellers som vi havde været vant til det under den uge lange eskortetræning hjemme på kasernen i Slagelse. Vartning og opsadling af de tilkommanderede befalingsmænd og officerers heste til det daglige ridt, mugning og fejning mens de var ude - og hvis vi var hurtige, kunne vi også nå at vedligeholde seletøjet.
Efter formiddagens pligter i forbindelse med dagligt ridt var der frokost, som vi klemte i os i en fart inde i vores trange delingsrum, hvor vi også havde alle vores ting, hvor vi klædte om og vedligeholdte udrustning.
Om eftermiddagen måtte vi som lært endnu engang varte heste og sadle op til eskortetræning. Om aftenen efter endt dont marcherede vi med vores oppakning til et nærliggende vandrehjem, hvor vi minus de gode mennesker, staldvagterne, fik et dejlig varmt bad og en god nats søvn. Næste dag marcherede vi efter stueeftersyn til Livgardens kantine hvor, der til stor nervebelastning sad værnepligtige gardere, som naturligvis så os an som de kollegaer og konkurrenter vi er. Der faldt et par kække bemærkninger om os, og så spurgte vi dem, om de ikke snart skulle ud og stå stille i et par timer. Udenfor når vi passerede pelshuerne i deres kasser, rankede vi også ryggene lidt ekstra og strammede os ekstra an i eksercitsen. Vi ville vise HESK-standarten
I staldende foregik tingene som den forrige dag, men denne dag aflagde kronprinsen og kronprinsessen med søn vores stald et besøg. De var meget venlige, og tydeligvis interesserede. En række af hestene havde de reddet på før, og de var derfor specielt interesserede i hvor de stod. Prins Christian gav vores maskot, shetlandsponyen Aramis, gulerødder og kram og Kronprinsen og Kronprinsessen fik lejlighed til i selskab med Major Holm at ride en tur i slotsparken.
Om aftenen inden appel, kunne Sergent TB med en stort tandsmil berette om hvorledes han var mødding-banke-mester tilbage i rekruttiden på den gamle kasserne i Næstved. Kunsten, som han nu ville overdrage, gik ud på at jokke rundt på toppen af vores mødding og fordele skidt og møg indtil man havde lavet sig en fin plan firkant. Umiddelbart en ganske tosset idé, men på den anden side var der det gode ved det, at man kunne starte forfra igen når der kom nyt møg til.
Næste dag gjaldt det så sagen vi var kommet for. Alle var spændte, lige fra den yngste rekrut til den mest garvede seniorsergent. Nu skulle tingene bare være tingeling og spille 100% - det var vores pligt.
Dagen forinden havde de udført en generalprøve, og selvom en af kongehusets tilknyttede havde inspiceret eskorten og udtrykt begejstring for hvad han så, var der stadig et par små ting vi alle kunne hver i sær kunne tænke over, når vi var kommet hjem og om aftenen stod foran spejlet og børstede tænder.
Og det lod da også til at det havde hjulpet. Både på de store tandsmil og standarten. Eskorten skulle nok blive god. Vi havde overholdt tidsplanerne og hestene var blevet godt vartede og saddel og snekketøj sad som det skulle.
Da Præsident Da Silvia dog lod vente på sig pga. et forsinket fly havde vi endnu mere tid, og ryttere og heste i galla måtte derfor vente og vente. Vi opsadlere kedede os heldigvis ikke. Vi kunne nemlig blanke hestens pels med håndfladerne.
Om sider fik vi besked om at gøre klar til opsidning. Vi afleverede hest til rytter fremsagde som vanligt remsen vi havde lært anledningen og gav honnør: ”Goddag Hr. X håber de må få et behageligt ridt”.
Til lyden af trompeternes fanfarer og paukens urokkelige buldren begyndte hestenes hovslag at klinge mod gårdens brolægning og eskorten svandt ud af syne, mens vi rekrutter stolt så til - for vi var også et eller andet sted en del af det. Mange af os kunne nok heller ikke lade være med at lege med tanken om, at vi måske også en dag blev dem der med rank ryg sidder på hesten iført galla og med trukket sabel.
Det hele var lidt som en sæbeboble for os, en sæbeboble der var nået for højt op i luften og så med et bristede med et lille blip. For snart var det overstået og snart havde vi pakket sammen og var på vej hjem til Slagelse på vej til at blive forvandlet tilbage til grønne soldater. Selvom det var lidt svært at indse, hørte vi ikke til i staldende endnu. Vi måtte pænt lægge ridebukserne tilbage i skabet og aflevere de lånte ridestøvler for igen at iføre os kampjakke og basis.
Under eskorten fik vi ikke direkte brug for det vi havde lært i felten, dog fik vi brug for én ting alligevel. Disciplinen. Den var altafgørende for at vores arbejde blev som det blev. Derfor kan vi nu også forstå hvorfor vi må igennem den hårde træning. Uden den ville aldrig kunne klare presset og leve op til pligterne og standarten i det daglige som beredne husarer i hesteskadronen

At springe i faldskærm

2007-09-22T13:38:00.000-07:00

You're in the army now...

2007-08-05T15:48:00.000-07:00

Den forhenværende...

2007-08-05T15:31:00.000-07:00

1,5 måned blev det til som Formand for Randers KU! Det har været en ære!

Det har været en fornøjelse og en ære at tjene en forening med så mange fantastiske og engagerede sjæle. Gennem jeres alles påvirkning har jeg opnået større selvindsigt og viden, - og selvom min skolelæge siger at det er umuligt i min alder, føler jeg faktisk at jeg er vokset et par cm i højden.

Men ligesom i alle hver i sær ved at I har påvirket mig, ved jeg også godt at jeg som leder uomtvisteligt har påvirket min forening og hver af Jer. Var jeg stresset og forvirret blev foreningen også stresset og forvirret, havde jeg overskud og gejst havde foreningen også overskud og gejst.

Derfor var det også vigtigt for mig at bruge tid på jobbet, for om foreningen havde overskud og gejst og kørte godt afhang af om jeg brugte tid på arbejdet, fordybede mig. Jo mere tid og fordybning jeg brugte, des bedre kørte tingene også.

Tid skulle der bruges. Tid på at skabe rammerne for at I kunne få et godt medlemskab af foreningen. Et medlemskab med spændende aktiviteter og et medlemskab med mulighed for selvudvikling. Med mulighed for at gå solo hvis man ville.

Rammerne der skulle skabes tog meget af min tid, dog var det til stor personlig tilfredsstillelse når tingene gik godt, og når jeg brugte megen tid, lod jeg heller aldrig nogen være i tvivl om hvad jeg forventede af jer.

Jeg vil i gerne lade alle vide at ingen skuffede mig! Troligt bakkede I op om arrangementerne, kom med super ideer til forbedringer, tog ansvar og trådte i karakter og byggede ovenpå. Tak for jeres tillid og engagement!

Simon, Per, Casper, Julie, Jesper, Søren, Marker,

Lige nu tæller foreningen 50 medlemmer, 50 medlemmer som vel og mærke er aktive og betalende når vi lige får de sidste med, Marker og Andreas ;)
Nej, vores medlemmer er ikke bare er hvem som helst. Det er en helt speciel type unge med drømme og ambitioner, frække, kække dristige, frihedsorienterede konservative som ikke tolerere at loftet er lavt. Som tror på frihed, ansvar, som tror tillid og anstændighed, som tror på et Danmark hvor færre snylter, og hvor flere bidrager, et Danmark hvor færre klager og hvor flere skaber. Et Danmark hvor der laves færre ordninger som holder folk nede, et Danmark som laver flere ordninger som løfter flere op.

Når Jeg kaster et blik ud over forsamlingen i dag ser jeg nogle af fremtidens borgerlige politikere, nogle af fremtidens dygtige erhvervsfolk, nogle af fremtidens sejeste trendsættere.

Jeg ved at jobbet som leder i denne forening har været et slags ambassadørjob… et ambassadørjob hvor jeg skulle afspejle til omverdenen alt det bedste i KU, afspejle hvad vi værner om og drømmer om. Jeg håber ikke det er helt slut endnu. Man er KU’er hele livet, som den konservative kæmpe, Schlüter, sagde. Hvor end jeg kommer i mit videre forløb vil jeg altid prøve at udstråle det bedste jeg og I har arbejdet for.

Jeg ved at jobbet som leder i denne forening har været et slags ambassadørjob… et ambassadørjob hvor jeg skulle afspejle til omverdenen alt det bedste i KU, afspejle hvad vi værner om og drømmer om.

Jeg har fra starten set Randers KU som en lille plante. Gav du den kærlighed og omsorg, beskyttede den og gav den hvad den krævede af næring, så voksede den. Glemte du at give den din kærlighed og omsorg voksede den ikke nær så meget, ikke gik helt i stå. Og fra planten vil der skyde blomster og af blomsterne modnes frugter som du kan plukke.

Så håber jeg også at i bakker Jesper op og gør alt for at give ham en god start. En stærk formand er en stærk forening, og en stærk formand er kun den der tillid og opbakning.

Til sidst, tak for alt og alt mulig held og lykke frem over!

Fantastisk tur til (f)Estland

2007-08-05T15:30:00.000-07:00

Min søsters bryllup.
Kæmpe fester.
Gamle bekendtskaber.

Prada telefon på vej

2007-07-10T15:01:00.001-07:00

Altså... det hele startede med jeg tabte min Ericson K800I i skoven på en bukkejagt... så fik jeg den allermest skrapede Nokiamodel på markedet, der kun kunne skrive sms og ringe op. Intet andet.

Af helbredsmæssige årsager har jeg nu valgt at erhverve mig noget ordentligt så jeg kan smile igen ;)

Der er dømt feinschmeker-oplevelser når jeg modtager min kære Prada-LG mobil.

Legaliser snus!

2007-07-10T14:56:00.000-07:00

Billeder fra VIP-photoshoot i Randers

2007-07-07T04:45:00.000-07:00

Så blev billederne fra Randers KU's VIP-photoshoot endelig klar, og jeg modtog dem alle på en DVD-skive i dag.
Photografen var Rasmus Flindt fra Odense og Stylisten Louise Frederiksen fra Århus.

Her er et lille udpluk af billederne:

Følelsen at betale med sine egne penge

2007-07-06T08:04:00.000-07:00

Kender du følelsen af knitrende sedler. Følelsen af mønter der klirrer. Ja ?

Kender du så samme følelse, hvor de samme penge er nogle du har tjent på ærlig vis gennem dit ansigts sved og hverken har fået gennem forældres lommepenge, SU eller anden overførsel fra staten.

I dag, hvor jeg skulle "lange nogle penge over disken", for min flyvebillet til Estland, føltes det bare dejligt at vide, at det var pga. min egen hårde slid at jeg kunne gøre det. At jeg selv var i stand til at betale. Jeg følte dermed en stor frihed, en stor selvstændighed, og følelsen, at det nok skal gå med mig.

Djurs sommerland

2007-07-01T14:16:00.000-07:00

I går var jeg til den første studenterfest på Tante Olga. I dag havde jeg så de første efter-studenterfest-tømmermænd og havde måske regnet med en dag ude i haven og en bog.

Det blev det dog ikke til. I stedet for brugte jeg dagen på en tur i Djurs Sommerland sammen med min bror, Frank, hans kone og lille søn og min bror Mathias og hans kæreste.

Som altid når mine ældre brødre er med blev det en kanon tur. Mine storebrødre er altid klar til pranks og med deres udprægede humoristiske sans, er det aldrig kedeligt at være i deres selskab. Specielt ikke i Djurs. Det yngste skud på Garbusslægten lader i øvrigt til at have arvet en del af sin fars lune.

Tak for en hyggelig udflugt i Djurs i dag!

I morgen er det atter arbejde. 8-18 på klinikken. Glæder mig til for alvor at komme i gang.

Med Niels Ebbesen som vidne.

2007-06-29T06:56:00.000-07:00

I dag dimitterede "Class of 2007" på mit gymnasium efter de faste punkter som: gruppephoto, tale fra Rektor, lidt underholdning, fællessang og udlevering af eksamensbevis.

Bagefter tog vi ind til byen, helt præcist Rådhustorvet ved Niels Ebbesen, hvor vi dansede rundt om "ham" i kædedans og sang.

Dernede lod det hele til at være rimeligt tilfældigt, hvilket indbefatede hvilke sange vi skulle vræle ud.

Det blev derfor improviseret og det udmundede i følgende sange:

"Den blåååå ka' man altid få, den blåååå ka' man altid få, den blåååååå ka' man altid få, den blåååå ka' man altid få" (melodi: "go west")

"....Der er kun en rigtig hue den er rød, den er rød...."

"....Åhhh, boogie-woogie-woogie...."

"....Højt fra træets grønne top..."

Samtidig med os lalle-glade studenter intetanende dansede rundt, lurede grådige kapitalistsvin bagved os, i form af 3 unge kvinder fra Nordea, som storsmilende gav hver student en flot indpakket rose med tilhørende tillykke-kort. Det var en super idé, som blev taget godt i mod.
De kunne dog ikke hente noget hos mig, da jeg allerede jonglerer med det meste af min formue hos lige netop denne bank-koncern.

I morgen starter jeg op for fuldtids sommerjob på mine forældres dyreklinik. Forældrene er dog væk for en god to uger, og det er derfor mig og to dyrlæger + nogle medhjælpere som skal passe det hele.

Mvh. Garbus

AIP04-årgangens "politiker"

2007-06-27T16:18:00.000-07:00

Med 61% af stemmerne mod 39 procent af stemmerne til Kasper Fuhr (Tidligere SFU-formand i Randers) blev jeg årgangens politiker på AIP!

Skulle naturligvis holde en lille valgtale... Det var sejt :)

Afslutningsfest på gymnasiet

2007-06-27T07:58:00.000-07:00

I aften kl. 18.00 skal vi 3.g'ere spise med hinanden og vores lærere ude til gym. Er dog ikke helt i humøret til det efter at min engelsk 2. prøveforsøg, ikke gik som jeg håbede, da jeg blev færdig med den for lidt over en time siden.

Tja... havde jeg bare beholdt mit niveau fra 2. g.... men hvad kan man forvente når man ikke har besæftiget sig med det i over et år.

Nu er det dog endegyldigt slut med skolearbejde og jeg kan holde sommerferie.

The fight continues

2007-06-26T16:54:00.001-07:00

"Komdomer til byerne"
reklamefinansiering: I sit indlæg 26. juni om virksomheden "Freedoms", som kom Kamal Qureshis forslag i forkøbet med reklamefinansieret prævention til ungdommen, beretter samme folkevalgte, at de kun vil dække København, hvilket er forkert, men ikke desto mindre hans trumfkort mod det fantastiske koncept.

Det kræver nemlig blot at gå ind på "Freedoms" hjemmeside, for at hans påstand krakelerer. For de skriver klart og tydeligt, at alle store byer, Aalborg, Århus, Odense og København kan bestille deres gratiskondomer. Det er derfor ikke rigtigt, at dette fine initiativ, skulle være en dårligere løsning end Qureshis statsmonopol.

Skal vi tale tidshorisont, og om vi tør vente, er jeg ikke i tvivl. Overlader vi det til den private sektor, vil det blive spredt ud hurtigere og mere effektivt end Qureshis statskondomer vil kunne som finanslovsfinansieret prøveballon.

Skulle vi desuden udleve Kamals filosofi til fulde og stjæle menneskers private skaberværk ved at lave monopoler, ville det betyde, at hver gang du fik en god idé og ville høste belønningen, skulle den berøves fra dig og gøres statslig.

Uden belønningen fjernes incitamentet. Uden incitamentet fordufter skaberlysten. Uden skaberlysten, ingen velstand.

I Clinch med Kamal Quereshi!

2007-06-26T04:01:00.000-07:00

Havde et indlæg i den lokale Randers Amtsavis i går. I dag får jeg replik fra forurettede. Synes ikke han slipper alt for godt afsted med det, så jeg regner med at svare tilbage på hans replik.

Overhalet indenom

Af Svend Erik Garbus, Formand for Randers Konservative Ungdom Sallingvej 5, Randers
Prævention:

"Det ta'r kun fem minutter", Fakta. "Gør det du er bedst til", Danske Bank. "Hvis du får uventede gæster", Gevaliakaffe. Jeg taler naturligvis om reklamefinansierede gratiskondomer til de unges lagengymnastik.

SF's Kamal Quereshis idé med statsfinansierede præventioner til unge er nemlig som mange andre af statens tilbud blevet overhalet indenom af det frie markeds ekstremt gode evne til at tilpasse sig efterspørgsel og behov.

Først var det gratisaviserne, nu får vi gratiskondomerne. To kvinder med skaberkraft og drømme har nemlig stukket en kniv i ryggen på SF's ultrasocialistiske statskondomkoncept og stiftet virksomheden "Freedoms", der ønsker at forsyne steder, hvor unge færdes, med de reklamefinansierede kondomer. Og helt ærligt, jeg er lettet over, at vi ikke skal have statskondomer, jeg ville faktisk være lige så utryg ved at bruge dem, som ved at sætte mig ind i en bil lanceret af staten. Jeg ville også være ængstelig ved at gå på et statsejet systembolag for kondomer for at hente min prævention.

I det hele taget synes jeg, at private menneskers ideer ude i virksomhederne ved hyggelige og afslappede brainstorms ofte er bedre end politikernes fixe ideer udformet over et forhandlingsbord i en dunkel sal med cigarrøg.

Man skal gøre det, man er bedst til, staten har andre opgaver end at lave monopoler og starte en på forhånd tabt kamp mod frie menneskers skaberværk og drømme ude i virkelighedens samfund. Tænk dig om og sæt dig ind i sagerne Kamal Quereshi, det ta'r kun fem minutter.

Sikker sex til alle

Af Kamal Qureshi Medlem af Folketinget (SF)
prævention:

Svar på Svend Erik Garbus' indlæg 25. juni.

Hvert år dør cirka 300 danskere, svarende til et stort charterfly fyldt med passager, som følge af usikker sex. Hver fjerde ung under 25 år har haft en sexsygdom, og antallet af aborter blandt unge kvinder er stigende. Disse tal er stærkt alarmerende og er naturligvis forbundet med store følelsesmæssige omkostninger.

Når Marie på 17 år skal have foretaget en abort, er dette i sig selv et svært valg. Et valg, som hun skal leve med resten af livet. Desuden risikerer hun også som 17-årig at have fået en uhelbredelig sexsygdom eller miste evnen til at få børn.

Fra Norge ved vi, at gratis prævention til unge nedsætter antallet af aborter hos teenagere. Mens antallet af aborter hos teenagere de sidste par år har været stigende herhjemme, så er dette tal styrtdykket i Norge, efter at man valgte at indføre gratis prævention til unge kvinder.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det både skal være dyrt og besværligt at dyrke sikker sex. Det handler om de unges fremtid. Derfor skal alle unge under 26 år have adgang til gratis prævention.

I SF hilser vi naturligvis forslaget om gratis kondomer velkomment fra firmaet Freedoms. Men det tager også kun fem minutter at finde ud af, at tilbuddet kun går på gratis kondomer til de unge, der bor i København.

Det kan godt være, at formanden for Randers Konservative Ungdom, Svend Erik Garbus, er ligeglad med de danske unge uden for København, men det er vi ikke i SF.

Vi ønsker, at alle unge i hele Danmark skal have muligheden for fri prævention. Ikke kun en særligt udvalgt gruppe.

Færdig med gym og dog!

2007-06-26T04:00:00.000-07:00

Ja, man skulle tro jeg var blevet færdig, men ikke helt.
Jeg har nemlig valgt at bruge 2. prøveforsøg på min engelsk standpunktskarakter fra 2. g, som jeg synes er dybt uretfærdig.

For at forbedre min karakter skal jeg få mindst 10.

Det bliver spændende.

Student anno 2007

2007-06-25T13:20:00.001-07:00

Om sider!

Jeg blev student med pænt snit... lad os håbe det holder til optagelse på dyrlægeuddannelsen.

2007-06-25T12:53:00.000-07:00

Har altid bare ønsket mig sådan en her. Fandt så den maskine du ser på billedet inde på dba.dk og tog køreturen i min Mazda 323 til Frederikshavn for at hente den 100-kilo tunge casinomaskine.

Nu er den solgt igen, ikke fordi jeg syntes den var grim eller kedelig. Prisen der blev budt var bare rigtig. Sådan er det jo med så meget.

Grundkursus i lokalerne

2007-06-25T12:47:00.001-07:00

Så blev der afholdt GK i lokalerne. Der var omkring 15 kursister, hvoraf en god del kom fra andre lokalforeninger end Randers.

Vi havde dagen forinden ryddet flot op i lokalerne, købt lidt møbler og lavet siddepladser i vindueskarmen. Derudover havde vi sørget for frugt og andet til deltagerne, så de kunne holde koncentrationen.

Håber det var spændende! I hvert fald var det fedt at lægge lokaler til.

VIP-arrangement: Fotosession @ Randers KU

2007-06-25T12:42:00.000-07:00

Wuhu, det var virkelig fedt i dag! Det var sjovt at blive stylet lidt op for dernæst at blive smidt i det dyre moderigtigt tøj. Selve photoskydningen var også meget underholdende og gik rigtig godt i de over-meget-lækre klassiske omgivelser ved Hotel Randers og senere ved jaguarbilerne ved Nellemann. Det gør jeg gerne en anden gang ;)Kæmpe tak til Rasmus Flindt, der var fotografen bag alle de fine billeder!!!Kan ikke vente til at få tilsendt CD med alle billederne på.Garbus - En træt, men glad VIP'er

"Jeg er ikke til arbejdertøser" - Godt gået Formand!

2007-03-30T16:02:00.000-07:00

Så røg du lige en tur i Nyhedsavisen! Godt Gået Rune... det er stilen... det er måden... det er vejen!

Avisen: "Tror du Lene Espersen straffer dig for at have været en fræk dreng? "
Rune: "Hun kan i hvert fald ringe."

Hehe, det er sgu humor!

Læs hele artiklen fra Nyhedsavisen her:
http://avisen.dk/jeg-er-arbejdertoeser-290307.aspx

Så fik Casper Grønlund endelig en blog

2007-03-30T15:55:00.000-07:00

At Casper endelig fik MSN var som den omvendte betydning af månelandningen i 1969. Et stort skridt for Casper, et meget... meget... undelig meget lille skridt videre for menneskeligheden.
Nej, spøg til side.
Casper har gjort det igen. Han er blevet bloghippie ligesom alle vi andre.

Jeps det er nemlig rigtigt... du kan tjekke hans hverdag og forfriskende sorte KU-holdninger ud her:

www.cmgroenlund.blogspot.com

Og husk det nu.... frihed, kærlighed, kapitalisme!

Helping hand til mit nye parti

2007-03-20T14:03:00.000-07:00

Så har jeg valgt at tage skridtet og melde mig ind hos Partiet. Selvom det lyder mærkeligt for nogen, så kan man godt være KU'er og bund konservativ uden at være medlem af Konservative. Men nu er jeg altså medlem. Det fejres hermed med lidt arbejde til min vælgerbestyrelse som jeg (fordi jeg er KU-formand) sidder i.

Påskefrokost i Randers comming up!

2007-03-20T10:10:00.000-07:00

Hey, hey, hey! Jeg håber du endnu har lidt plads tilbage i din overbookede kalender. I hvert fald er du hermed inviteret til endnu en påskefrokost!!! Jeg vil sådan set ikke prøve at skjule hvad det går ud på, så vær beredt på: afstraffelse af leveren og mad så fedtet drypper ned af kinderne.Interesseret? Så læs mere på plakaten til formålet!
Glæder mig som et lille barn!

Årets KU'er, mig = )

2007-03-20T06:26:00.000-07:00

Jeg støtter Connie!

2007-03-20T06:25:00.000-07:00

Talerteknik med Marc Perera Christensen

2007-03-20T06:22:00.000-07:00

David Madié

2007-03-20T06:21:00.001-07:00

KU-mestrene i indendørsfodbold!

2007-03-07T06:15:00.000-08:00

Ikke alle unge der befandt sig i Storkøbenhavn i weekenden, brugte kræfterne på at udøve hærværk ; )

Holdet havde vi kaldt: "Randers Terrænsportsforening 1943", da det var denne afdeling af Randers KU som var de første der, mens Danmark i samarbejde med den tyske værnemagt stadig slog hårdt ned på modstandsfolk, udøvede sabotagevirksomhed og illegalt bladtrykkeri, herunder de meget kendte Langåbrosprængninger som gav den længste forsynings- og troppeforsinkelse til tyskerne under krigen i Danmark.

En sabotageaktion som medførte den første massehenrettelse af modstandsfolk og som fik Kaj Munk til at skrive om deres minde: "Drenge - I Drenge som døde i tændte for Danmark i dybeste muld en strålende morgenrøde.
Det var til de 5 Randers KU'ere der måtte give det dyrebareste de ejede.
Randers KU nåede i alt at miste 9 modstandsfolk heraf 2 i koncentrationslejr, 2 blev snigmyrdet af Schalburgkorpset, og de 5 førnævnte sabotørere endte deres liv på Skæring Hede med en skudsalve fra 50 tyske soldater. 21 andre Randers KU'ere blev arresteret, hvoraf mange blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland, det samme antal flygtede til sverige og 30 måtte gå under jorden. Randers KU havde desuden ikke mulighed for at virke fra 43-45 , da gestapo gang på gang ransagede lokalerne og protokollerne og dermed optrevlede disse oprøreres arbejde og deres forening.

Tak til Søren Kristensen, Jonas Andersen, Casper Grønlund og Christian Marker for indsatsen for jeres forening i weekenden, at I viste at Randers KU - som vist gennem historien - altid er ambitiøs og klar til at kæmpe for det de tror så om så det gælder!

Venligst, Garbus
Formand Randers KU
FRIHED, KÆRLIGHED, KAPITALISME

Nogle tanker om Ungeren og rydningen i dag

2007-03-01T13:30:00.000-08:00

Jeg tror vi alle - undtagen eventuelle anarkister -er ret enige om at ens private ejendom skal beskyttes af ordensmagten... og ikke kun ens egen, men også sine medborgeres ejendom.
Derudover håber jeg på at folk nikker til at demonstrationer skal være anmeldte, at man ikke skal være maskeret under forestillingen, og at hærværk og vold ikke er en del af en dansk demonstration anno 2007.
Man kan mene at det er statens job at forsyne folk med lige det de ønsker - bare de råber højt nok, og det er jo ofte lykkedes - men der er jeg uenig.
Jeg tror på at det er dem der ikke kan råbe der skal hjælpes, dem der ligger ned og er svage: psykisk syge, handikappede, ensomme, økonomisk strandede. Dem der råber er stærke, dem der ikke kan er svage. De svage skal hjælpes!
Derimod mener jeg ikke at vi bør statens kræfter på unge friske mennesker som i fællesskab hurtigt kunne skaffe penge til lige det hus de ønskede sig af dem til salg.
Men det er en pricipsag... Man kan mene at det er politikernes problem det hele. Lige fra regnvejret til at du mangler 200 til bajere i weekenden. At det er deres problem at du ikke har en Alfa-Romeo med stort anlæg, en skøjtebane i baghaven eller som i dette tilfælde et hus med el, vand og varme betalt... alt dette velogmærke betalt af...(hmmm).
Derfor er jeg glad for at "retfærdighed" blev ordet der dækker dagen og jeg er ked af at de unge ikke syntes at et to-cifret millionbeløb fra en privatfond til køb af nyt sted på jagtvej ikke var nok - personligt havde jeg nok slået til og droppet de der mega-nederen-pupertetsagtige kampe på Nørrebro.

/Garbus
Frihed, Kærlighed, Kapitalisme

Aktiespil

2007-02-19T12:21:00.000-08:00

Man tjekker så sine aktier op om aftenen med en god kop kaffe og en mellemmad.... En lille velundt hyggestund, ahhh....

Men hvad ser man så midt i syltetøj og kaffe med sukker! Et af selskaberne man har investeret i er gået konkurs!?!?

Bioscan??!?!... jamen... ej... for fanden da!

Plejer ikke at være den der har tab på aktier, snarere tværtimod. Det har været gode tider.

Men denne her, det blev et smæk. Hvem vil købe 2000 stk. Bioscan for en 1 kr.?

Så jeg jo i hvert fald få noget af tabet trukket fra i skat...

Besked til mig selv. Invester aldrig mere i selskaber der arbejder med gylleanlæg.

Voldsdomme til venstrefløjen

2007-02-06T02:12:00.000-08:00

Først var det den unge radikale viceborgmester i Mariager der fik voldsdom.

Nu er det vores unge SFU-formand i Randers pt. går rundt med dom på 20 dage for vold mod dørmand og barrikadering af toilet.

Fælles for dem begge er at de stik i mod al god moral ikke afstår deres politiske tillidsposter og hjælper deres parti ved at holde lav profil efterfølgende.

Nej... "for hvem elsker ikke voldsforbrydere", som vores SFU-formand skriver på sin MSN.

Blå bog - et varigt minde

2007-02-05T06:26:00.000-08:00

Blå bog er et varigt minde og må derfor skrives med respekt.
Når ens venner fra klassen skal beskrives, synes jeg man skal skrive det possitive, hvad personen har af åndelige egenskaber, hvad der gør ham en god ven og et godt menneske.
De trælse ting får man alligevel konstant i hverdagen.
Husker vores 9. klasses blåbog. Jeg skammer mig stadig over hvordan nogle kunne hænges så meget ud.

Festbilleder!

2007-02-01T14:25:00.000-08:00

Hey igen!

Til fester sker det ofte man lige ryger med på et par billeder når fotografen huserer. Billederne ved vi alle ikke altid falder ud efter vores egen smag, og vi må da også erkende at det ikke er særlig fedt at ligne en søvnig bøv med halvt/helt lukkede øjne lige ved siden af den cool chik man prøvede at score den aften.

De bedste festbilleder synes jeg kommer når man er i godt selskab sammen med familie, venner eller kollegaer.

Det første jeg har lagt med er fra julefrokosten med min herlige klasse, 3. x AIP Randers, ( 3.x - dem med skolens ølrekord: 2006 samt 2007 - samt dem med et bredt udsnit af skolens pokaler).

Det næste er fra skituren i Østrig med mit gym. Her blitzede digitalkameraerne løs om aftenen blandt de tørstige unge.
De sjoveste billeder var når personen derpå rystede hovedet og kinderne. Jo mere man rystede de flæskede kinder, desto mere weird blev det.

Prøv det selv en gang! Det kan varmt anbefales hvis man vil have noget at grine af dagen derpå :)

Endnu et år med Randers KU

2007-01-31T01:54:00.000-08:00

Således indledte jeg min formandsberetning...

"I en sprudlende forening, hvor medlemmernes ambitioner og arbejdsindsats, ingen flad dansk jantelov kan standse, må jeg indrømme det er svært netop nu at stoppe op og se tilbage.
Vi befinder os nemlig på en høj brusende bølge med fuld fart fremad. En bølge der raser gennem det politiske landskab i form af aktivitet, gejst og nytænkning og dristighed.
Vi vokser, vi skaber opmærksomhed, vi vækker opsigt hos vore politiske modstandere og venner. Vi åbner folks øjne og vi kører i 6. gear med formidlingen af det glade borgerlige budskab: Et selvstændigt og ansvarsfuldt samfund med selvstændige og ansvarsfulde mennesker.
I det lys er det altså svært at se tilbage. Det er svært at se tilbage nu midt i alt arbejdet. Se tilbage nu da alt koncentrationen er samlet om næste projekt, om progressive visioner og spidsfindige ideer. Ideer og visioner der bare venter på at blive omsat til håndfaste projekter, kampagner og politisk materiale.
Dog, selvom fremtiden er lys og spændende, skal vi selvfølgelig også tage os tiden til at nyde det vi har opnået i 2006 og få sat siderne i årets fortælling spå plads i erindringsmappen og få evalueret det gode og dårlige.

Med disse ord vil jeg gøre som mange og atter mange formænd før mig i denne forening har gjort. Gøre status for året der gik i Randers KU. Organisatorisk og politisk."

Resten handlede om de store sejre vi havde opnået i årets løb, deriblandt vore aktioner og kampagner, deriblandt de lænkede KU-babyer, som stjal pressen fra de 2000 øvrige demonstrende, ramte radio, TV2-Østjylland og Ekstrabladet, samt kampagnen dropOD.dk, der bragede gennem den ungdomspolitiske lydmur og rystede Operation Dagsværk i sin grundvold, og som selvfølgelig også ramte pressen, og snuppede sendetid på DR1 samt forsiden på det kommunistiske dagblad: "Arbejderen".

Vores store medlemsfremgang og store medlemsaktivitet blev også fremhævet. Til sidst blev alle medlemmer takket som havde bidraget til den høje aktivitet og medlemmer der var med til kampagneudvikling og aktionerne.

Generalforsamlingen blev besøgt af ca. 20 medlemmer og det blev en god aften hvor jeg valgte at tage endnu et år for min forening i rollen som Formand.

Kemi

2007-01-20T08:11:00.001-08:00

Jeg har altid været vild med kemi. Først var det selvfølgelig det simple med bang, tjuhej og flotte farveskift. Nu er det syre-base kemi, ligevægte, elektrokemi, reaktionshastigheder og den kemiske beskrivelse af cellers virke og DNA-strenge.

Med kemien i baghoved ser man verden med lidt andre øjne. En bytur f.eks. kan således med kemikerens øjne være meget interessant. Lige fra alkoholen fra øllen optages i kroppen og virker til lidt senere på aftenen hvor alkoholen nedbrydes til aldehyden og det ubehagelige stof "ethanal" der giver tømmermænd og senere igen til syreresten der skal svedes ud.

Ligeså er der på denne bytur masser af kemi når cigarretrøg ryger ned i lungerne. Hvor plantegiftstoffet nikotin i sin ladede form fra cigarreten aflades og bliver helt neutralt ved pH 10. I det mindre sure miljø i lungerne optages det derfor gennem cellemembranerne og ud i blodet, hvorfra det sætter sig på hæmoglobinmolekylet, hvor iltmolekylet ellers skulle have siddet. Eller tungmetallerne bestående af kalium kviksølv eller bly man enten kan få gennem denne røg fra tobaksbladende, eller ansjoserne på pizzaen man spiser til natmad.

Kemien beskriver selvfølgelig andre lidt hyggeligere ting, men jeg har ikke fortrudt at jeg valgte kemi på højt niveau.

Men, men, men. KU-arbejdet har trukket meget af opmærksomheden væk fra skolen og kemien i særdeleshed.

Dette har min kemilærer lagt mærke til og i går faldt så hammeren og jeg fik først røffel af min kemilærer, senere forældre.

Jeg kan godt selv se, at det er forkert prioritering fra min side. Og at det er synd, at et fag jeg var så god til, nu giver mig besvær fordi jeg ikke får læst og lavet mine afleveringer til tiden.

Det handler også om min fremtid. Hvis det virkelig er veterinærmedicin eller medicin jeg vil læse, ja så kræver det højt snit og kemi.

Nu har jeg besluttet mig for at komme tilbage i faget. Der skal altså læses, laves opgaver og den næste rapport skal afleveres til tiden.

Vi skød 2 rålam og nyttårsstegen er reddet

2006-12-23T12:45:00.000-08:00

Endelig lykkedes det os! De ellers så snu rådyr kunne denne gang ikke snyde os - og det har de ellers gjort igennem 3 års jagt nu! Når dette så er sagt må jeg også sige at vi har et ekstremt lavt jagttryk i skoven.
Men en ting kan jeg sige om vores skov - det vrimler med rådyr - ja faktisk er der så mange at det kun vil være en gevinst for bestanden hvis vi høster en smule af overskuddet. At man så kan kombinere denne jagtglæde med en god tur i skoven og et godt kammeratskab - ja det gør jo bare dagen endnu bedre.
Men altså, man går jo på jagt for at jage. Denne gang var ingen undtagelse og nogle gode jagtkammerater, som altid er med, havde udtænkt en snedig plan hvorpå vi måske kunne snyde rådyrene denne gang.
Det lykkedes. Dyrene blev presset mod skydekæden og kunne ikke luske af som før i tiden.
Resultat: Vi så en masse vildt, vi fik ild i bøssen og dyr på paraden!

Det første dyr blev skudt kort efter jagten var blæst i gang, Et bladskud med riffel lige efter bogen - dyret faldt i skuddet.
Det næste dyr der blev skudt var jeg og min sidejæger fælles om. Da min sidejæger svingede bøssen og løsnede skud, tænkte jeg: ”Den var da lidt langt ude!” Men da jeg så så hvad min sidejæger havde set, da åbnede jeg også ild.
Dyret var påkørt. Dets højre forben var simpelthen knust og hang og dinglende. Dyret led af pokeren til - prøv bare at forstille dig din arm som en raslende pose med nødder.

Vi var derfor til dels glade for at have skudt to dyr, men i særdeles også glad for at have skånet et dyr for de enorme lidelser det var i, og fortsat ville have været i indtil det ville være omkommet.

Hvis hagl der sidder i dyret mig og min sidejæger skød på må vi se i morgen når skindet flås af og dyret bliver parteret.

2 flotte lam på paraden!
Nytårsstegen er reddet!

3.g's opgave om KU og modstandskampen overstået!

2006-12-21T19:00:00.000-08:00

Nu er min 3.g's opgave overstået. Det var ellers hektisk til sidst og jeg blev nød til at bruge hele natten og morgenen frem mod torsdag d. 21. for at blive færdig. Konklusionen til opgaven skrev jeg klokken halv ti og klokken ti lukkede kontoret hvor jeg skulle aflevere - jeg nåede det lige! Selvom man selvfølgelig håber opgaven blev OK, så er det, bare at have afleveret den, en belønning i sig selv. Nu er der endelig fred igen til at lave de ting man har lyst til, som f.eks. at gøre Randers KU's aktivitetskalender for januar-august færdig:)

Min 3. g's opgave var i øvrigt: "KU og modstandskampen" og spørgsmålene stillet fra min lærer var følgende:
1. Redegør for KU i Randers 1930-45
2. Undersøg indsatsen for den borgerlige modstandskamp i Randersområdet
3. Vurdering af, med udgangspunkt i Anders Foghs kronik (Danmarks rolle under besættelsen), de forskellige historiske syn på modstandsbevægelsens betydning.

Det var gode spørgsmål, men 1 og 2 tog virkelig lang tid at lave da kilderne jeg brugte var gamle avisudklip fra KU's dagbøger samt gamle formandsprotokoller med ulæselig formskrift. 3 var det nemmeste spørgsmål!

Jagtlykke

2006-12-05T12:58:00.000-08:00

Var forleden på havjagt på Sjælland med min fatter. Det var første gang med havjagt for både min far og jeg, men jeg kan roligt sige vi blev bidt af det. Glæder mig til vi kan komme afsted igen en gang.

Her er også lige 2 billeder fra efteråret hvor jeg var på en god duejagt med min jagtkammerat, Martin, som i øvrigt desværre er VU'er, og det selvom han er bund konservativ! Vi skød 6 stk, jeg skød den sidste kort efter billedet blev taget (dumme bydue).

Julefrokost i Randers KU

2006-12-02T14:33:00.000-08:00

I fyrfadslysenes skær skinnede den sølvglinsende julesild og den gylne flæskesteg. Flotte gamle lokaler, hyggelig julemusik i bagrunden, 30 KU'ere fra nær og fjern.
Julefrokosten i Randers KU blev super hyggelig!

Aftenens stemning løftede sig i takt med indtagelsen af X-mas og Brøndumsnaps, men også aftenens talere gjorde et godt arbejde for den gode stemning. Per Bøje Rasmussen, aftenens festaler, behandlede KU-året i Randers i en munter tone og talen blev afsluttet i bravende bifald fra gæsterne.
Også vores Landsformand, Kasper Hülsen, havde noget på hjerte. Han var meget tilfreds med Randers KU's arbejde og han opfordrede os til at fortsætte den gode stil. Foreningens tilknyttede FU-medlem, Nikolaj Bang, sagde også et par ord som folk ligeså kvitterede med klapsalver og hujen.

Aftenen endte for de fleste i byen, men tak til dem der blev lidt længere, og klarede oprydningen om aftenen. Til dem der kom dagen efter for at klare resten af sagerne også en kæmpe tak!

Igen Tak for en god aften.