Go, Go kulturkonservative Paula!

Paula, Paula, Paula, Paula, allerede nu er vi mange KU'ere, og mon ikke en del af de ældre konservative, som er gået i selvsving over partiets nye megakendis, som i dette øjeblik er i vild gang med at kæmpe sig til en plads i folketinget for konservative – for en gangs skyld via de negligerede danske konservative værdier: så som hyldesten til traditioner, national sammenhængskraft og kulturkanonen! Umiddelbart intet mindre end fantastisk og noget dér giver gejsts samt troen tilbage på, at den store danske konservative fortælling kan komme tilbage til det rodløse Konservative Folkeparti!
Paula Larrain er den kønne nyhedsoplæser fra Danmarks Radios TV-Avis, som dog indtil for nylig valgte at stoppe journalisttilværelsen til fordel for nye udfordringer, hvorefter hun kort tid efter viste sig som deltager i TV-2’s ”Vild med dans”.
Nu har hun kastet sig over politikken, og det minder næsten som de gode gamle "Conniemania-dage", hvor Connie Hedegaard som kendt ansigt fra Danmarks Radios Deadline, valgte at gå fra journalisttilværelsen til politikkken. Parallellerne i mellem de to er derfor ikke helt uklare, i hvert fald er hun ligesom Connie en dygtig og medievant kommunikator, som med sin baggrund kan nå udover rampen til folk hjemme i stuerne.
Paula Larrain kender vi egentlig næsten ingenting om, men på hendes optrædener på de seneste dages morgentv, aftentv og diverse interviews. lyder hun som en bundsolid kulturkonservativ, hvilket dér i den konservative folketingsgruppe savnes en repræsentant for.
Larrain er patriotisk og til danske traditioner, og siger lige netop dét konservative har glemt at sige i lang tid, i deres paniske angst for at virke antiglobale og ”gammeldagse”. Hun mener at danske værdier og traditioner ikke er noget vi bør skamme os over, men noget der er helt fundamentalt for at vi fungerer som folk, at vi har en fælles kulturarv som forener os, en kulturarv som vi skal holde af og glæde os over, og gennem glæden bevare den.

Se blot hendes nyeste indslag - det mest konservative og forfriskende jeg har set i meget lang tid, og en sag jeg også personligt har været optaget af og skrevet om inde på konservativ ungdoms politiske forum.
Her er hendes politiske udmelding, som handler om morgensagens genindførsel i folkeskolerne:

”Vil indføre morgensang
Nu glæder hun sig til at komme til at diskutere politisk indhold i stedet for rænkespil. Og det er værdipolitikken, der står den ny konservative kandidat nærmest.

»Jeg mener, at dansk politik skal handle om mere end kroner og øre. Jeg vil gerne have ånden tilbage. Det er rigtigt, at velfærdsstaten holder sammen på os med økonomiske briller, men der ligger et fundament under velfærdsstaten, der er forudsætningen for, at vi overhovedet har den«, siger Paula Larrain. ”
”»Det lyder som et lille forslag, men det er stort forslag for mig. Hvis man har et pensum af sange lige fra Grundtvig, Brorson og Ingemann til Kai Normann Andersen, Kim Larsen og PH, så har vi et fælles fundament. Det er et sprog og et spor i de sange og salmer, der viser, hvem vi er og hvad vi står for«. ”

AMEN!

Hædret med feltskyttemærke

Efter 3 intensive dage i skydelejr i Jærgerspris i Nordsjælland, kunne vores delling, træt, men ved god mod, vende hjem til kasernen med både store oplevelser og erfaringer i at være skytte. Ca. 30 mand skød omkring 4000 skarpe af pr. dag, så vi havde gået til den, derudover, fik heldige, og dygtige skytter lov til at prøve TMG (tungt maskingevær) eller prøve at affyre kostbare panserværnsrakketer.

Jeg selv var en af 5 "finskytter" som havde klaret mærkeprøven til feltskyttemærke, hvilket handlede om at få lagt 16 skiver ned på afstande mellem 200-400 meter - noget man ikke bare går med højre hånd i lommen, som vores Major senere sagde ved en højtidlig overrækkelse af mærkerne nogle dage senere.

Mærket sidder nu på min fine M69-uniform.

Kæmp for alt hvad du har kært...

Af Svend Erik Garbus
Konservative Randers
Værnepligtig ved Gardehusarregimentets Hesteskadron - Antvorskov Kaserne - 4200 Slagelse


"Kæmp for alt hvad du har kært..."

Der er tradition for at danske mænd og kvinder er draget ud i verden og har ofret nogle ungdomsår som frivillige i kamp for et andet lands selvstændighed og demokrati. Helt fra starten af forrige århundrede hvor mange hundrede unge danske tog til Estland for at kæmpe for dette lands selvstændighed og demokrati mod det totalitære Sovjet-Rusland til i dag hvor unge mænd og kvinder dagligt kæmper mod totalitære kræfter i Afghanistan for fred og bevarelse af landets nyvundne demokrati.
De danske frivillige har kunnet finde ro til deres arbejde ved den brede opbakning i den jævne befolkning, og er kun blevet angrebet fra det yderste venstre – i hvert fald indtil nu.
For et er at politikere fra ens eget land mener det er ”helt fair” at Bin Laden driver offensiver mod den danske soldat, at den danske soldat må opleve at blive overfuset på diverse internetblogs med ord som båtnakker, nikkedukker og blive kaldt simple mordere for en ond dansk regering og den onde amerikanske præsident.
Nu må de hårdtpressede danske frivillige desværre også indstille sig på en mere generel modstand i befolkningen mod deres arbejde dernede – som man forstår er fremkommet som en naturlig reaktion på den seneste måneds mange ofre.
Denne opbakning må dog tilbage til de unge som frivilligt har valgt at tage af sted for vores alles skyld.
For vi lever i en globaliseret verden, hvor vores hverdag i Danmark i stigende grad er afhængig af omverdenen. Vi er forbundet med hinanden via handel, og ryger stabiliteten i udlandet ved katastrofer eller krig vil det have en direkte indvirkning på vores velstand og derved også true vores egen stabilitet.
Derfor er det vigtigt at vi fortsætter kampen for fred og demokrati og giver de danske styrker alt den støtte de kan få både materielt og moralsk i Afghanistan som alle andre danske missioner i udlandet. Dels for disse landes demokrati, velstand og stabilitet, men også for din og min og hele Danmarks.
Trækker vi os ud nu som tabere har ofrene været forgæves og verden vil være et farligere sted med flere flygtninge. Bliver vi der vil vi formodentlig komme til at ofre flere unge danske liv, men vi vil også sikre at demokratiprocessen fortsætter og landet efterhånden vil kunne kurere sig selv for de totalitære kræfter som ønsker diktaturet, fordummelsen og fattigdommen.
I dag står danskernes indsats i Estland under selvstændighedskrigene i alle landets historiebøger, hvor vi beskrives som helte
Jeg tror på det også kan lykkes i Afghanistan, og det tror ligeså alle de unge frivillige mænd og kvinder som melder sig til tjeneste i udlandet. De fortjener vores fulde og uforbenholdne støtte og respekt.