Wednesday, October 31, 2007

Go, Go kulturkonservative Paula!


Paula, Paula, Paula, Paula, allerede nu er vi mange KU'ere, og mon ikke en del af de ældre konservative, som er gået i selvsving over partiets nye megakendis, som i dette øjeblik er i vild gang med at kæmpe sig til en plads i folketinget for konservative – for en gangs skyld via de negligerede danske konservative værdier: så som hyldesten til traditioner, national sammenhængskraft og kulturkanonen! Umiddelbart intet mindre end fantastisk og noget dér giver gejsts samt troen tilbage på, at den store danske konservative fortælling kan komme tilbage til det rodløse Konservative Folkeparti!
Paula Larrain er den kønne nyhedsoplæser fra Danmarks Radios TV-Avis, som dog indtil for nylig valgte at stoppe journalisttilværelsen til fordel for nye udfordringer, hvorefter hun kort tid efter viste sig som deltager i TV-2’s ”Vild med dans”.
Nu har hun kastet sig over politikken, og det minder næsten som de gode gamle "Conniemania-dage", hvor Connie Hedegaard som kendt ansigt fra Danmarks Radios Deadline, valgte at gå fra journalisttilværelsen til politikkken. Parallellerne i mellem de to er derfor ikke helt uklare, i hvert fald er hun ligesom Connie en dygtig og medievant kommunikator, som med sin baggrund kan nå udover rampen til folk hjemme i stuerne.
Paula Larrain kender vi egentlig næsten ingenting om, men på hendes optrædener på de seneste dages morgentv, aftentv og diverse interviews. lyder hun som en bundsolid kulturkonservativ, hvilket dér i den konservative folketingsgruppe savnes en repræsentant for.
Larrain er patriotisk og til danske traditioner, og siger lige netop dét konservative har glemt at sige i lang tid, i deres paniske angst for at virke antiglobale og ”gammeldagse”. Hun mener at danske værdier og traditioner ikke er noget vi bør skamme os over, men noget der er helt fundamentalt for at vi fungerer som folk, at vi har en fælles kulturarv som forener os, en kulturarv som vi skal holde af og glæde os over, og gennem glæden bevare den.

Se blot hendes nyeste indslag - det mest konservative og forfriskende jeg har set i meget lang tid, og en sag jeg også personligt har været optaget af og skrevet om inde på konservativ ungdoms politiske forum.
Her er hendes politiske udmelding, som handler om morgensagens genindførsel i folkeskolerne:

”Vil indføre morgensang
Nu glæder hun sig til at komme til at diskutere politisk indhold i stedet for rænkespil. Og det er værdipolitikken, der står den ny konservative kandidat nærmest.

»Jeg mener, at dansk politik skal handle om mere end kroner og øre. Jeg vil gerne have ånden tilbage. Det er rigtigt, at velfærdsstaten holder sammen på os med økonomiske briller, men der ligger et fundament under velfærdsstaten, der er forudsætningen for, at vi overhovedet har den«, siger Paula Larrain. ”
”»Det lyder som et lille forslag, men det er stort forslag for mig. Hvis man har et pensum af sange lige fra Grundtvig, Brorson og Ingemann til Kai Normann Andersen, Kim Larsen og PH, så har vi et fælles fundament. Det er et sprog og et spor i de sange og salmer, der viser, hvem vi er og hvad vi står for«. ”


AMEN!

No comments: