Afghanistan set gennem en dyrlægesøns øjne.

Mit første indlæg i Dansk Veterinært Tidsskrift - inden jeg kom ind på dyrlægeuddannelsen. Det er en beretning om min tur til Afghanistan - men her set gennem dyrlægesønnens øjne - da min far er dyrlæge og det har præget mig meget.

Jeg fik ideen til artiklen en kold januardag i starten af 2010, hvor jeg lå på min seng med hænderne bag nakken og tænkte på hvad der mon ville ske, hvis jeg ikke kom ind på dyrlægeuddannelsen, som jeg var ved at søge ind på. Her er artiklen:

http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/12901.pdf

Jeg vidste at det ville betyde at jeg formentlig ville vælge en udsendelse mere til Helmand - hvilket som sådan ville være helt fint med mig - jeg elsker at være soldat og have udfordringer, og på det tidspunkt var jeg overhoved ikke færdig med at være soldat. Jeg arbejdede fast hjemme i et kompagni i Gardehusarregimentet, hvor jeg forbedrede min fysik, og udbyggede feltmæssige evner hver dag.

Min familie og min kæreste ville dog ikke kunne bære det, at jeg endnu engang skulle afsted. Jeg havde allerede sidst i december været tæt på at tage til afghanistan med 7 dages varsel, da en af folkene jeg var med til at træne hoppede fra sin plads og der akut manglede en mand i kompagniet, som havde hans uddannelse indenfor nogle bestemte våbensystemer. Jeg havde ud af en lille håndfuld hjemme i Danmark netop disse, så jeg blev tilbudt jobbet. Jeg havde rigtig meget lyst og jeg fik også lov af min familie og dyrlægestudiet, som ville give mig mulighed for at aflægge prøver, når jeg blev sendt hjem på min 2-ugers leave fra frontlinien. Min kæreste holdt mig (set i bagklogskabens lys) heldigvis hjemme.

Det var derfor jeg her besluttede mig endegyldigt for, at jeg ville gøre alt hvad jeg overhoved kunne for at komme ind på studiet. Jeg gik i gang med at læse sygeplejeskernes fysiologi, biokemi og genetik bøger for at forbedre mine chancer til optagelsesprøverne. Derudover bestemte jeg mig for at skrive denne artikel, for at komiteen, som udvælger de få heldige studerende, som slipper igennem de indledende prøver, ville få øje på mig gennem denne aritkel inden et eventuelt mundtligt interview - hvis jeg nåede så langt.

Artiklen nåede dog aldrig at komme i det veterinære tidsskrift inden optagelsesprøverne, men jeg er alligevel glad for jeg fik det skrevet - for jeg synes at jeg her beskriver en del af det at være udsendt, som ikke har været beskrevet før.

Jeg har også mødt mange senere - i de veterinære kredse - som har læst artiklen og sagt det var interessant læsning.

Call-aften på hovedkonteret i Konservativ Ungdom

Så har jeg været til call-aften i KU's hovedkonter Allegade 24 på Frederiksberg. Det i øvrigt første gang jeg satte foden indenfor de nye lokaler.

De er virkelig flotte og der er betydeligt mere plads og luft end i de gamle lokaler inde på strøget. Da mit dyrlægestudium på KU LIFE blot er 500 meter derfra, vil det nok ikke blive sidste gang jeg besøger lokalerne. Ikke fordi jeg vil sidde og diskutere politik - man kunne jo også bare mødes med nogle andre konservative deroppe og glo en film og spise noget junk og bare slappe af.

I aften var det som sagt call-aften. Fik fat i 4 Randers KU'ere som lovede at betale. De havde ikke modtaget girokort pga. ændrede adresser. Det fik vi styr på.

KU har på landsplan en ambition om at nå "magiske" 1250 medlemmer, hvormed vi opnår en betydelig større økonomisk støtte. Jeg tror helt sikkert det er muligt med det tempo vi har på - KU har nu også gennem 6 gode år haft konstant medlemsfremgang!

På lokal plan (i Randers KU) håber jeg også vi slår sidste års medlemstal. Vi har ligeså haft fremgang de sidste 6 år - det skal vi da også have i år!

Hvad betyder egentlig skattelettelse? Debatindlæg i Randers Amtsvais

”Det er lidt som om at dem, der næsten ingenting har, skal give, hvad de har for at dem, der har en masse, kan få endnu flere luksusbiler og sommerhuse”. Sådan udtrykker en ung SFU'er sig i en facebook-debat, jeg deltog i omkring regeringens skattelettelser.

En udtalelse, der fint illustrer dén verdensfjerne tankegang, der hersker hos mange unge socialister.

Heldigvis klargjorde en herre i debatten med lidt mere livserfaring begrebet skattelettelser, hvilket jeg også synes skal med: ”Skattelettelser er ikke penge, der bliver betalt af nogen. Skattelettelser er penge, som man lader folk beholde, efter at de selv har tjent dem”.

Efter debatten kom jeg til at tænke på, at det i grunden er ufatteligt generøst, når folk gerne vil arbejde og frivilligt forære helt op mod 60% af deres sidst tjente penge til de, som modtager ydelser af staten. Især når man tænker på alle de attraktive lande omkring Danmark, man i stedet kunne slå sig ned i med mindre statsgæld, overforbrug og en lavere skat.
Nu skal jeg selv på SU efter 3 år på arbejdsmarkedet. Jeg vil hermed takke alle de generøse mennesker og firmaer, der kommer til at medfinansiere min studietid.
Det er nemlig for sjældent, nogen takker de generøse topskatteydere for noget som helst.

I stedet bliver de skædt ud, hvis det går dem godt eller de giver den en ekstra skalle. Som tak bliver de oftest dæmoniseret og foragtet af folkesocialisterne.”

Dyrlæger nægter at aflive raske hunde - fra JP Debat

Svend Erik Garbus, stud. med. vet., Sallingvej 5, Randers SV
Offentliggjort 18.08.10 kl. 03:01

Hvor er det glædeligt, at der endnu findes mennesker, som kan tænke selvstændigt og gå imod politikerne, når Christiansborg gennemfører politik, som må siges at være rendyrket populisme.

Dyrlægerne har gang på gang påpeget, at en hunds farlighed ikke afhænger af dens race, men af dens ejer og opdragelse.

Selv regeringens eget hundeudvalg, sammensat af eksperter på området, giver anbefaling om ikke at lave et forbud mod bestemte hunderacer.

Hundeloven minder ubehageligt meget om knivloven, som også var et resultat af en pludselig opstået folkestemning grundet sensationsjournalistik uden statistikker, baggrund og indspark fra eksperter.

I tilfældet med knivloven skulle kniven gøres til den skyldige for uroen og volden i nattelivet. I stedet for tilskyndelse af politiet til bedre brug af gældende regler skulle den - for den almindelige dansker et basalt arbejdsredskab - nu forbydes ved lov, så man endog ikke engang kunne have en køkkenkniv med på campingtur. Familiefædre og andre ordentlige borgere med rene straffeattester skulle i fængsel for at have en kniv liggende i bilen - et simpelt og nyttigt arbejdsredskab gennem flere tusind år.

Det er ikke kniven, der dræber, det er manden, der har kniven med i nattelivet, der dræber.

Ligeså er det med hunde eller mennesker, der angribes af kamphunderacerne eller for den slags skyld en labrador eller prins Henriks gravhund.

Det er som regel ejeren, der gør hunden utilregnelig eller bidsk, det er kun sjældent hundens egen skyld.

Jeg håber, vi snart er færdige for denne omgang med hurtige love, som rammer os alle i stedet for at ramme de få. Hastværk er makværk.

Love skal være velgennemtænkte, effektive at bruge for ordensmagten og frem for alt gøre hverdagen sværere for de uhæderlige og hverdagen nemmere for de ordentlige.

Ingen af disse kriterier lever de to nævnte love op til.