Tak, Ritt!

Debatindlæg indsendt til Randers Amtsavis d. 30.12.07



Nye ungdomshuse: Kunne det tænkes at der er en sammenhæng mellem den nyligt erklærede BZ-dag, hvor ejendomme over hele landet fra Svendborg over Kolding til Århus blev besat af venstrefløjsaktivister, og Overborgmester Ritt Bjerregaards blåstempling af rød byterror som vejen frem i hendes kommune, hvis man ønsker skattebetalt ungdomsfort til venstreorienteret lavkultur.
Ritt, jeg kan også smadre en hel bydel! Må jeg så også få et hus? Rædsel i gaderne, trusler og krænkelse af din og min ejendom det har du jo lært os er vejen: Flot, Ritt
Hvor må det støde og provokere alle de retskafne unge boligsøgende mennesker i København, som må se deres sag nedprioriteret til fordel for unge, som ikke kun nipper til samfundets store lagkage, men æder det hele og skider på fadet. Men det er måske den velfærd som Socialdemokraterne taler så meget om.

Merry Christmas Soldier

I gør et fandens godt job derude, vi husker på jer´- også i aften!

Æreskommando til millitær begravelse

Torsdag den 29. november 2007 blev den kun 22 årige konstabel Mark Visholm og kun 21-Casperr Alexander Cramer skudt og dræbt, da han under patrulje til fods i Helmand- provinsen i det sydlige Afghanistan, pludselig blev angrebet af Taleban-oprørere i det kuperede terræn.

Fjenden angreb den danske patrulje med lette håndvåben, hvorved Mark Visholm Cramer blev livsfarligt såret, og blev evakueret i helikopter til Camp Bastion, hvor han døde kort efter af sine kvæstelser på felthospitalet. Hans kammerat Casper Alexander Cramer blev også livsfarligt såret, men døde før han kunne evakueres fra området.
Patruljen hjalp engelske ingeniørsoldater med at bevogte en bro, som var under opførelse.
Mark Visholm og Casper Alexander kom fra samme sted som jeg, nemlig Gardehusarregimentet på Antvorskovskov Kaserme i Slagelse, og var tilknyttet 2. delings spejdereskadron i Afghanistan. De blev udsendt i oktobers, i tiden fra august til oktober har jeg truffet dem et par gange i kantinen, uden dog at kende dem.

I i morgen møder jeg dem så igen, denne gang i en trist anledning i form af deres militære begravelse hvor jeg, sammen med 11 andre fra HESK står æreskommando og afgiver vore døde kammerater og deres pårørende vores dybeste respekt.

Det vil foregå på Skalstrup flyvestation ved Roskilde hvor de bliver fløjet ind fra Ålborg med Herkulesfly.

REX-tur overstået, må nu kalde mig husar

I går vendte jeg hjem fra hesteeskadronens REX-øvelse, den hårdeste øvelse indenfor HBU og for mit eget vedkommende den absolut mest ekstreme uge i mit liv.

Desværre for Jer, har jeg pga. min loyalitet til familien HESK og af hensynet til kommende husarrekrutter, valgt ikke at gå for meget ind på hvad vi præcis lavede i ugen. Det kan naturligvis lyde mærkeligt, men det ville være synd hvis det 100-vis af husarhold før mig har oplevet ikke kan være den samme overraskelse for kommende generationer husarer. Jeg ved det lyder lukket, men Garderhusarregimentets kongelige hesteskadron er og skal også være lidt lukket og mystisk, som et af de eneste steder tilbage i forsvaret dér ikke går på kompromis med strømninger, og ikke bare piller ved gamle velforvarede dyder, traditioner og skikke.

Pt. har jeg blodvabler på to meget hævede fødder, tabt 2 kilo, har en færdig arkilleshæl, smadrede knæ, blå mærker, sår og rifter og bare generelt ondt i det meste af kroppen.

Jeg oplevede hvad det vil sige at arbejde hårdt i 36 timer uden noget som helst i maven drivvåd og forblæst rystende af kulde. Oplevede at være fuldstændig afhængig af manden ved siden af mig og omvendt, at føle sig fortabt, men ikke at kunne flygte, samtidig oplevede jeg kvalmen ved krig når man kigger ind i løbet på en buldrende tank. Lærte at ignorere smerte og kulde og sult og holde fokus.

TV-2 fyn er i gang med at lave en serie om hesteskdadronen med 3 fynboer i "hovedrollerne". Her bl.a. filmet en fremrykning i artilleribeskydning gennem et rent ildhav af brændende halm, der er også filmet vores flotte hjemkomst. Noget af det jeg har oplevet kommer altså på tv engang hvis man vil se det.

Til turen måtte vi medbringe 100 gram chokolade eller 10 cigaretter, og vi kunne ikke snyde, tro mig! Jeg valgte chokoladen og aldrig har jeg haft et så nært forhold til 100 gram chokolade, som til den Rittersport der lå i min venstre brystlomme. Den reddede mig indtil flere gange når alting bare var skidt. Har stadig papiret, da jeg ikke ved om jeg skal smide det ud nu.


Vandflasken var også ufattelig vigtig. Selvom vi var kolde og våde det meste af tiden forbrugte vi utrolig meget vand på de hårde anstrengelser.


Min M95 måtte igennem meget og måtte som det vigtigste på turen plejes som jeg måtte pleje mine fødder og støvler, efter alt er det jo det som holder en soldat i live i krig.


Tægen! Det er hvad rygsækken kaldes i forsvaret. I klædt alt havde jeg en god 60-70 kilo på ryggen, den smerte det giver i skuldre, hofter og ryg skal man vende sig til. At min rygsæk vejede så godt til, finder sin begrundelse i at jeg også var radiomand, en skæbne jeg ikke ønsker for selv min værste fjende! Det danske forsvar bruger sjovt nok stadig samme radio som din bedstefar brugte for over 50 år siden da han var rekrut. Den gamle jernblok til radio vejer godt 20 kilo, slam.



For at runde af, vil jeg jeg lige fortælle lidt om hjemkomsten, som var lidt speciel.
Udmattede, drivvåde og vågne uafbrudt på andet døgn med "tægen" på ryggen blev vi gennet ud af lastbillerne - til vores store overraskelse på kasernen! Vi blev kommanderet i rækker og geleder for at afvente vores major. Med rystende ben under vægten på vores udrustning bad vi en lille bøn og håbede, at han ville erklære REX-turen for overstået. I stedet skældte han os og vores agtede og dygtige delingsfører, oversergenten ud da han dukkede op. Vi fik at vide at vi fra at have startet godt havde udført de sidste øvelse UFATTELIGT RINGE! Vi var derfor idømt ekstra dage i felten indtil vi blev gode nok til at kalde os husarer. Du kan nok tro mange følte sig sønderknust på det tidspunkt i den følelsesmæssige rutsjetur det er at tro man måske var færdig til at blive skældt ud og sendt afsted igen.

Heldigvis var det bare for at få os helt ned så vi kunne blive ekstra glade senere, da vi ikke svingede ud af kasernen, men blev kommanderet henad vejen mod vores hovedkvarter, fik overrakt fanen og fortalt vi skulle ranke ryggen og give det sidste og det bedste vi havde i os på de sidste 200 meter. Halvvejs hørte vi pludselig husares trompetfanfarer og paukens dybe buldren. I fuld galla havde ældste deling taget opstilling og i stram eksersits sad de til hest og afgav respekt da vi marhcerede forbi. Det samme gjorde befalingsmændende da vi kom til hovedkvarteret ved staldene. Det var en ufattelig fornem modtagelse, da vi følte os nærmest som hjemvendte helte.
De fleste måtte derfor også lade nogle enkelte lykkeståre samle sig i øjenkrogen og mærke at de forblæste og mudrede kinder blev lidt fugtige

I næste uge begynder vores liv i staldende, vi er nu husarer og vi vil ikke længere komme så meget i felten. Vi skal nu lære den fine ridekunst og målet er at vi på 24 timer skal kunne stille op til eskorte på bud fra Droningen.

Vi er dog stadig soldater og landet er under trussel for terrorisme, derfor skal vi i samarbejde med PET uddannes til at beskytte de kongelige på eskorte ved eventuelt angreb. Eskorter kommer der i øvrigt mange af til foråret og sommer hvor kongehuset tager turne i Danmarks større byer.

Kapitalistko

Sød lille film om sammenhængen mellem velstand og et for højt skattetryk.





Husk at bruge din indflydelse på valgdagen d. 13 og stem på en kandidat der vil sætte skatten ned for alles velstand.

REX-turen starter nu!

REX-turen starter nu! Sådan sagde vores oversergent til os en sen eftermiddag fredag efter skydelejren, hvorefter vi blev jaget ind og pakke vores sager på 10 minutter, hvilket var alt for lidt tid. Det vidste sig også at være sort husarhumor og blot en joke, men der var indtil flere som bagefter græd pågrund af stressen ved tanken om at REX-turen nu startede. For gennem hele vores 3 måneder lange grønne uddannelse er vi blevet indprentet hvor hård og vild REX-turen bliver, en REX-tur som er vores sidste store øvelse, og som skal gennemføres for at man kan kalde sig Husar!

I aften er dagen hvor den uges lange helvedestur skal begynde, kl. 21.00 i aften skal vi stå i beredskab på stuerne klar på en uge, som vi intet ved hvad skal handle om, andet end at vi ingen søvn skal have, næsten ingen mad får og de fysiske grænser skal flyttes.

Hesteeskadronens REX-tur er omgivet med mystik og æresfrygt. Det er, siger man, den hårdeste øvelse for værnepligste, på Danmarks suverent hårdeste værnepligtssted.
Jeg håber, at majoren om en uge kan sætte sølv-REX'er på mine skuldre, og jeg kan kalde mig en blå husar!

Mænd! REX-turen starter nu!

Go, Go kulturkonservative Paula!

Paula, Paula, Paula, Paula, allerede nu er vi mange KU'ere, og mon ikke en del af de ældre konservative, som er gået i selvsving over partiets nye megakendis, som i dette øjeblik er i vild gang med at kæmpe sig til en plads i folketinget for konservative – for en gangs skyld via de negligerede danske konservative værdier: så som hyldesten til traditioner, national sammenhængskraft og kulturkanonen! Umiddelbart intet mindre end fantastisk og noget dér giver gejsts samt troen tilbage på, at den store danske konservative fortælling kan komme tilbage til det rodløse Konservative Folkeparti!
Paula Larrain er den kønne nyhedsoplæser fra Danmarks Radios TV-Avis, som dog indtil for nylig valgte at stoppe journalisttilværelsen til fordel for nye udfordringer, hvorefter hun kort tid efter viste sig som deltager i TV-2’s ”Vild med dans”.
Nu har hun kastet sig over politikken, og det minder næsten som de gode gamle "Conniemania-dage", hvor Connie Hedegaard som kendt ansigt fra Danmarks Radios Deadline, valgte at gå fra journalisttilværelsen til politikkken. Parallellerne i mellem de to er derfor ikke helt uklare, i hvert fald er hun ligesom Connie en dygtig og medievant kommunikator, som med sin baggrund kan nå udover rampen til folk hjemme i stuerne.
Paula Larrain kender vi egentlig næsten ingenting om, men på hendes optrædener på de seneste dages morgentv, aftentv og diverse interviews. lyder hun som en bundsolid kulturkonservativ, hvilket dér i den konservative folketingsgruppe savnes en repræsentant for.
Larrain er patriotisk og til danske traditioner, og siger lige netop dét konservative har glemt at sige i lang tid, i deres paniske angst for at virke antiglobale og ”gammeldagse”. Hun mener at danske værdier og traditioner ikke er noget vi bør skamme os over, men noget der er helt fundamentalt for at vi fungerer som folk, at vi har en fælles kulturarv som forener os, en kulturarv som vi skal holde af og glæde os over, og gennem glæden bevare den.

Se blot hendes nyeste indslag - det mest konservative og forfriskende jeg har set i meget lang tid, og en sag jeg også personligt har været optaget af og skrevet om inde på konservativ ungdoms politiske forum.
Her er hendes politiske udmelding, som handler om morgensagens genindførsel i folkeskolerne:

”Vil indføre morgensang
Nu glæder hun sig til at komme til at diskutere politisk indhold i stedet for rænkespil. Og det er værdipolitikken, der står den ny konservative kandidat nærmest.

»Jeg mener, at dansk politik skal handle om mere end kroner og øre. Jeg vil gerne have ånden tilbage. Det er rigtigt, at velfærdsstaten holder sammen på os med økonomiske briller, men der ligger et fundament under velfærdsstaten, der er forudsætningen for, at vi overhovedet har den«, siger Paula Larrain. ”
”»Det lyder som et lille forslag, men det er stort forslag for mig. Hvis man har et pensum af sange lige fra Grundtvig, Brorson og Ingemann til Kai Normann Andersen, Kim Larsen og PH, så har vi et fælles fundament. Det er et sprog og et spor i de sange og salmer, der viser, hvem vi er og hvad vi står for«. ”

AMEN!

Hædret med feltskyttemærke

Efter 3 intensive dage i skydelejr i Jærgerspris i Nordsjælland, kunne vores delling, træt, men ved god mod, vende hjem til kasernen med både store oplevelser og erfaringer i at være skytte. Ca. 30 mand skød omkring 4000 skarpe af pr. dag, så vi havde gået til den, derudover, fik heldige, og dygtige skytter lov til at prøve TMG (tungt maskingevær) eller prøve at affyre kostbare panserværnsrakketer.

Jeg selv var en af 5 "finskytter" som havde klaret mærkeprøven til feltskyttemærke, hvilket handlede om at få lagt 16 skiver ned på afstande mellem 200-400 meter - noget man ikke bare går med højre hånd i lommen, som vores Major senere sagde ved en højtidlig overrækkelse af mærkerne nogle dage senere.

Mærket sidder nu på min fine M69-uniform.

Kæmp for alt hvad du har kært...

Af Svend Erik Garbus
Konservative Randers
Værnepligtig ved Gardehusarregimentets Hesteskadron - Antvorskov Kaserne - 4200 Slagelse


"Kæmp for alt hvad du har kært..."

Der er tradition for at danske mænd og kvinder er draget ud i verden og har ofret nogle ungdomsår som frivillige i kamp for et andet lands selvstændighed og demokrati. Helt fra starten af forrige århundrede hvor mange hundrede unge danske tog til Estland for at kæmpe for dette lands selvstændighed og demokrati mod det totalitære Sovjet-Rusland til i dag hvor unge mænd og kvinder dagligt kæmper mod totalitære kræfter i Afghanistan for fred og bevarelse af landets nyvundne demokrati.
De danske frivillige har kunnet finde ro til deres arbejde ved den brede opbakning i den jævne befolkning, og er kun blevet angrebet fra det yderste venstre – i hvert fald indtil nu.
For et er at politikere fra ens eget land mener det er ”helt fair” at Bin Laden driver offensiver mod den danske soldat, at den danske soldat må opleve at blive overfuset på diverse internetblogs med ord som båtnakker, nikkedukker og blive kaldt simple mordere for en ond dansk regering og den onde amerikanske præsident.
Nu må de hårdtpressede danske frivillige desværre også indstille sig på en mere generel modstand i befolkningen mod deres arbejde dernede – som man forstår er fremkommet som en naturlig reaktion på den seneste måneds mange ofre.
Denne opbakning må dog tilbage til de unge som frivilligt har valgt at tage af sted for vores alles skyld.
For vi lever i en globaliseret verden, hvor vores hverdag i Danmark i stigende grad er afhængig af omverdenen. Vi er forbundet med hinanden via handel, og ryger stabiliteten i udlandet ved katastrofer eller krig vil det have en direkte indvirkning på vores velstand og derved også true vores egen stabilitet.
Derfor er det vigtigt at vi fortsætter kampen for fred og demokrati og giver de danske styrker alt den støtte de kan få både materielt og moralsk i Afghanistan som alle andre danske missioner i udlandet. Dels for disse landes demokrati, velstand og stabilitet, men også for din og min og hele Danmarks.
Trækker vi os ud nu som tabere har ofrene været forgæves og verden vil være et farligere sted med flere flygtninge. Bliver vi der vil vi formodentlig komme til at ofre flere unge danske liv, men vi vil også sikre at demokratiprocessen fortsætter og landet efterhånden vil kunne kurere sig selv for de totalitære kræfter som ønsker diktaturet, fordummelsen og fattigdommen.
I dag står danskernes indsats i Estland under selvstændighedskrigene i alle landets historiebøger, hvor vi beskrives som helte
Jeg tror på det også kan lykkes i Afghanistan, og det tror ligeså alle de unge frivillige mænd og kvinder som melder sig til tjeneste i udlandet. De fortjener vores fulde og uforbenholdne støtte og respekt.

Vores første lektion til hest

Første lektion til hest bestod af den militære eksersits der bruges ved opsidning og afsidning.

Vi lærte derefter lidt om at sidde rigtigt på hesten og have den rigtige kropsholdning.

Hesteskadronens mærketur, 2 hårde dage i felten!

Med hesteskadronen i Fredensborg til eskorte af Præsident Da Silva og de kongelige

1. delings første eskorte

Nu havde vi lige lært at holde af feltrationer, ondulere vabler på hælene, smatte sløring i ansigtet og kaste os ned i koldt mudder på kommandoen: Artilleri! Gode ting at beherske som kæk husarrekrut, men ting vi efter blot én måned som rekrutter måtte lægge på hylden for en kort stund til fordel for en anden type opgave.
Vi, yngste deling, var udset til jobbet som hestepassere for de tilkommanderede befalingsmænd og officerer dér sammen med de værnepligtige husarer fra ældste deling skulle eskortere den brasilianske præsident Da Silva med frue og de kongelige gennem Fredensborg by til Fredensborg slot.
Der var mange rekrutter som var begejstrede ved tanken om dette afbræk, mens andre var lidt mere bekymrede for den store udfordring, især de der aldrig før havde prøvet at arbejde med heste var ængstelige. Der var dog ingen kære mor. Vi havde bare en uge til at få lært tingene.
Mandag morgen gjaldt det så og vi stod klar til afgang foran staldende med vores oppakning og gallaudrustning til hestene - snekketøj og valrap – klar til kontrol. Da sagerne var kontrolleret blev det læsset på et køretøj hvorefter vi selv hoppede på eskadronens minibus.
Efter en god lang køretur fra Slagelse til Fredensborg, hvor vi faldt tilbage i sæderne og boblede, blev vi ellers sat i hiv og sving. Fredensborg slots gamle museumsagtige stalde skulle gøres klar. Der skulle strøs i spiltorvene og udstyr skulle pakkes ud. Det hele skulle være klar til at modtage heste og det øvrige mandskab, der allerede var på vej.
Da heste og udstyr var på plads foregik tingene ellers som vi havde været vant til det under den uge lange eskortetræning hjemme på kasernen i Slagelse. Vartning og opsadling af de tilkommanderede befalingsmænd og officerers heste til det daglige ridt, mugning og fejning mens de var ude - og hvis vi var hurtige, kunne vi også nå at vedligeholde seletøjet.
Efter formiddagens pligter i forbindelse med dagligt ridt var der frokost, som vi klemte i os i en fart inde i vores trange delingsrum, hvor vi også havde alle vores ting, hvor vi klædte om og vedligeholdte udrustning.
Om eftermiddagen måtte vi som lært endnu engang varte heste og sadle op til eskortetræning. Om aftenen efter endt dont marcherede vi med vores oppakning til et nærliggende vandrehjem, hvor vi minus de gode mennesker, staldvagterne, fik et dejlig varmt bad og en god nats søvn. Næste dag marcherede vi efter stueeftersyn til Livgardens kantine hvor, der til stor nervebelastning sad værnepligtige gardere, som naturligvis så os an som de kollegaer og konkurrenter vi er. Der faldt et par kække bemærkninger om os, og så spurgte vi dem, om de ikke snart skulle ud og stå stille i et par timer. Udenfor når vi passerede pelshuerne i deres kasser, rankede vi også ryggene lidt ekstra og strammede os ekstra an i eksercitsen. Vi ville vise HESK-standarten
I staldende foregik tingene som den forrige dag, men denne dag aflagde kronprinsen og kronprinsessen med søn vores stald et besøg. De var meget venlige, og tydeligvis interesserede. En række af hestene havde de reddet på før, og de var derfor specielt interesserede i hvor de stod. Prins Christian gav vores maskot, shetlandsponyen Aramis, gulerødder og kram og Kronprinsen og Kronprinsessen fik lejlighed til i selskab med Major Holm at ride en tur i slotsparken.
Om aftenen inden appel, kunne Sergent TB med en stort tandsmil berette om hvorledes han var mødding-banke-mester tilbage i rekruttiden på den gamle kasserne i Næstved. Kunsten, som han nu ville overdrage, gik ud på at jokke rundt på toppen af vores mødding og fordele skidt og møg indtil man havde lavet sig en fin plan firkant. Umiddelbart en ganske tosset idé, men på den anden side var der det gode ved det, at man kunne starte forfra igen når der kom nyt møg til.
Næste dag gjaldt det så sagen vi var kommet for. Alle var spændte, lige fra den yngste rekrut til den mest garvede seniorsergent. Nu skulle tingene bare være tingeling og spille 100% - det var vores pligt.
Dagen forinden havde de udført en generalprøve, og selvom en af kongehusets tilknyttede havde inspiceret eskorten og udtrykt begejstring for hvad han så, var der stadig et par små ting vi alle kunne hver i sær kunne tænke over, når vi var kommet hjem og om aftenen stod foran spejlet og børstede tænder.
Og det lod da også til at det havde hjulpet. Både på de store tandsmil og standarten. Eskorten skulle nok blive god. Vi havde overholdt tidsplanerne og hestene var blevet godt vartede og saddel og snekketøj sad som det skulle.
Da Præsident Da Silvia dog lod vente på sig pga. et forsinket fly havde vi endnu mere tid, og ryttere og heste i galla måtte derfor vente og vente. Vi opsadlere kedede os heldigvis ikke. Vi kunne nemlig blanke hestens pels med håndfladerne.
Om sider fik vi besked om at gøre klar til opsidning. Vi afleverede hest til rytter fremsagde som vanligt remsen vi havde lært anledningen og gav honnør: ”Goddag Hr. X håber de må få et behageligt ridt”.
Til lyden af trompeternes fanfarer og paukens urokkelige buldren begyndte hestenes hovslag at klinge mod gårdens brolægning og eskorten svandt ud af syne, mens vi rekrutter stolt så til - for vi var også et eller andet sted en del af det. Mange af os kunne nok heller ikke lade være med at lege med tanken om, at vi måske også en dag blev dem der med rank ryg sidder på hesten iført galla og med trukket sabel.
Det hele var lidt som en sæbeboble for os, en sæbeboble der var nået for højt op i luften og så med et bristede med et lille blip. For snart var det overstået og snart havde vi pakket sammen og var på vej hjem til Slagelse på vej til at blive forvandlet tilbage til grønne soldater. Selvom det var lidt svært at indse, hørte vi ikke til i staldende endnu. Vi måtte pænt lægge ridebukserne tilbage i skabet og aflevere de lånte ridestøvler for igen at iføre os kampjakke og basis.
Under eskorten fik vi ikke direkte brug for det vi havde lært i felten, dog fik vi brug for én ting alligevel. Disciplinen. Den var altafgørende for at vores arbejde blev som det blev. Derfor kan vi nu også forstå hvorfor vi må igennem den hårde træning. Uden den ville aldrig kunne klare presset og leve op til pligterne og standarten i det daglige som beredne husarer i hesteskadronen

At springe i faldskærm

You're in the army now...

Den forhenværende...

1,5 måned blev det til som Formand for Randers KU! Det har været en ære!

Det har været en fornøjelse og en ære at tjene en forening med så mange fantastiske og engagerede sjæle. Gennem jeres alles påvirkning har jeg opnået større selvindsigt og viden, - og selvom min skolelæge siger at det er umuligt i min alder, føler jeg faktisk at jeg er vokset et par cm i højden.

Men ligesom i alle hver i sær ved at I har påvirket mig, ved jeg også godt at jeg som leder uomtvisteligt har påvirket min forening og hver af Jer. Var jeg stresset og forvirret blev foreningen også stresset og forvirret, havde jeg overskud og gejst havde foreningen også overskud og gejst.

Derfor var det også vigtigt for mig at bruge tid på jobbet, for om foreningen havde overskud og gejst og kørte godt afhang af om jeg brugte tid på arbejdet, fordybede mig. Jo mere tid og fordybning jeg brugte, des bedre kørte tingene også.

Tid skulle der bruges. Tid på at skabe rammerne for at I kunne få et godt medlemskab af foreningen. Et medlemskab med spændende aktiviteter og et medlemskab med mulighed for selvudvikling. Med mulighed for at gå solo hvis man ville.

Rammerne der skulle skabes tog meget af min tid, dog var det til stor personlig tilfredsstillelse når tingene gik godt, og når jeg brugte megen tid, lod jeg heller aldrig nogen være i tvivl om hvad jeg forventede af jer.

Jeg vil i gerne lade alle vide at ingen skuffede mig! Troligt bakkede I op om arrangementerne, kom med super ideer til forbedringer, tog ansvar og trådte i karakter og byggede ovenpå. Tak for jeres tillid og engagement!


Simon, Per, Casper, Julie, Jesper, Søren, Marker,


Lige nu tæller foreningen 50 medlemmer, 50 medlemmer som vel og mærke er aktive og betalende når vi lige får de sidste med, Marker og Andreas ;)
Nej, vores medlemmer er ikke bare er hvem som helst. Det er en helt speciel type unge med drømme og ambitioner, frække, kække dristige, frihedsorienterede konservative som ikke tolerere at loftet er lavt. Som tror på frihed, ansvar, som tror tillid og anstændighed, som tror på et Danmark hvor færre snylter, og hvor flere bidrager, et Danmark hvor færre klager og hvor flere skaber. Et Danmark hvor der laves færre ordninger som holder folk nede, et Danmark som laver flere ordninger som løfter flere op.

Når Jeg kaster et blik ud over forsamlingen i dag ser jeg nogle af fremtidens borgerlige politikere, nogle af fremtidens dygtige erhvervsfolk, nogle af fremtidens sejeste trendsættere.

Jeg ved at jobbet som leder i denne forening har været et slags ambassadørjob… et ambassadørjob hvor jeg skulle afspejle til omverdenen alt det bedste i KU, afspejle hvad vi værner om og drømmer om. Jeg håber ikke det er helt slut endnu. Man er KU’er hele livet, som den konservative kæmpe, Schlüter, sagde. Hvor end jeg kommer i mit videre forløb vil jeg altid prøve at udstråle det bedste jeg og I har arbejdet for.

Jeg ved at jobbet som leder i denne forening har været et slags ambassadørjob… et ambassadørjob hvor jeg skulle afspejle til omverdenen alt det bedste i KU, afspejle hvad vi værner om og drømmer om.


Jeg har fra starten set Randers KU som en lille plante. Gav du den kærlighed og omsorg, beskyttede den og gav den hvad den krævede af næring, så voksede den. Glemte du at give den din kærlighed og omsorg voksede den ikke nær så meget, ikke gik helt i stå. Og fra planten vil der skyde blomster og af blomsterne modnes frugter som du kan plukke.

Så håber jeg også at i bakker Jesper op og gør alt for at give ham en god start. En stærk formand er en stærk forening, og en stærk formand er kun den der tillid og opbakning.

Til sidst, tak for alt og alt mulig held og lykke frem over!

Fantastisk tur til (f)Estland

Min søsters bryllup.
Kæmpe fester.
Gamle bekendtskaber.

Prada telefon på vej

Altså... det hele startede med jeg tabte min Ericson K800I i skoven på en bukkejagt... så fik jeg den allermest skrapede Nokiamodel på markedet, der kun kunne skrive sms og ringe op. Intet andet.

Af helbredsmæssige årsager har jeg nu valgt at erhverve mig noget ordentligt så jeg kan smile igen ;)

Der er dømt feinschmeker-oplevelser når jeg modtager min kære Prada-LG mobil.

Legaliser snus!

Billeder fra VIP-photoshoot i Randers

Så blev billederne fra Randers KU's VIP-photoshoot endelig klar, og jeg modtog dem alle på en DVD-skive i dag.
Photografen var Rasmus Flindt fra Odense og Stylisten Louise Frederiksen fra Århus.

Her er et lille udpluk af billederne:

Følelsen at betale med sine egne penge

Kender du følelsen af knitrende sedler. Følelsen af mønter der klirrer. Ja ?

Kender du så samme følelse, hvor de samme penge er nogle du har tjent på ærlig vis gennem dit ansigts sved og hverken har fået gennem forældres lommepenge, SU eller anden overførsel fra staten.

I dag, hvor jeg skulle "lange nogle penge over disken", for min flyvebillet til Estland, føltes det bare dejligt at vide, at det var pga. min egen hårde slid at jeg kunne gøre det. At jeg selv var i stand til at betale. Jeg følte dermed en stor frihed, en stor selvstændighed, og følelsen, at det nok skal gå med mig.

Djurs sommerland

I går var jeg til den første studenterfest på Tante Olga. I dag havde jeg så de første efter-studenterfest-tømmermænd og havde måske regnet med en dag ude i haven og en bog.

Det blev det dog ikke til. I stedet for brugte jeg dagen på en tur i Djurs Sommerland sammen med min bror, Frank, hans kone og lille søn og min bror Mathias og hans kæreste.

Som altid når mine ældre brødre er med blev det en kanon tur. Mine storebrødre er altid klar til pranks og med deres udprægede humoristiske sans, er det aldrig kedeligt at være i deres selskab. Specielt ikke i Djurs. Det yngste skud på Garbusslægten lader i øvrigt til at have arvet en del af sin fars lune.

Tak for en hyggelig udflugt i Djurs i dag!

I morgen er det atter arbejde. 8-18 på klinikken. Glæder mig til for alvor at komme i gang.

Med Niels Ebbesen som vidne.

I dag dimitterede "Class of 2007" på mit gymnasium efter de faste punkter som: gruppephoto, tale fra Rektor, lidt underholdning, fællessang og udlevering af eksamensbevis.

Bagefter tog vi ind til byen, helt præcist Rådhustorvet ved Niels Ebbesen, hvor vi dansede rundt om "ham" i kædedans og sang.

Dernede lod det hele til at være rimeligt tilfældigt, hvilket indbefatede hvilke sange vi skulle vræle ud.

Det blev derfor improviseret og det udmundede i følgende sange:

"Den blåååå ka' man altid få, den blåååå ka' man altid få, den blåååååå ka' man altid få, den blåååå ka' man altid få" (melodi: "go west")

"....Der er kun en rigtig hue den er rød, den er rød...."

"....Åhhh, boogie-woogie-woogie...."

"....Højt fra træets grønne top..."

Samtidig med os lalle-glade studenter intetanende dansede rundt, lurede grådige kapitalistsvin bagved os, i form af 3 unge kvinder fra Nordea, som storsmilende gav hver student en flot indpakket rose med tilhørende tillykke-kort. Det var en super idé, som blev taget godt i mod.
De kunne dog ikke hente noget hos mig, da jeg allerede jonglerer med det meste af min formue hos lige netop denne bank-koncern.

I morgen starter jeg op for fuldtids sommerjob på mine forældres dyreklinik. Forældrene er dog væk for en god to uger, og det er derfor mig og to dyrlæger + nogle medhjælpere som skal passe det hele.

Mvh. Garbus

AIP04-årgangens "politiker"

Med 61% af stemmerne mod 39 procent af stemmerne til Kasper Fuhr (Tidligere SFU-formand i Randers) blev jeg årgangens politiker på AIP!

Skulle naturligvis holde en lille valgtale... Det var sejt :)

Afslutningsfest på gymnasiet

I aften kl. 18.00 skal vi 3.g'ere spise med hinanden og vores lærere ude til gym. Er dog ikke helt i humøret til det efter at min engelsk 2. prøveforsøg, ikke gik som jeg håbede, da jeg blev færdig med den for lidt over en time siden.

Tja... havde jeg bare beholdt mit niveau fra 2. g.... men hvad kan man forvente når man ikke har besæftiget sig med det i over et år.

Nu er det dog endegyldigt slut med skolearbejde og jeg kan holde sommerferie.

The fight continues

"Komdomer til byerne"
reklamefinansiering: I sit indlæg 26. juni om virksomheden "Freedoms", som kom Kamal Qureshis forslag i forkøbet med reklamefinansieret prævention til ungdommen, beretter samme folkevalgte, at de kun vil dække København, hvilket er forkert, men ikke desto mindre hans trumfkort mod det fantastiske koncept.

Det kræver nemlig blot at gå ind på "Freedoms" hjemmeside, for at hans påstand krakelerer. For de skriver klart og tydeligt, at alle store byer, Aalborg, Århus, Odense og København kan bestille deres gratiskondomer. Det er derfor ikke rigtigt, at dette fine initiativ, skulle være en dårligere løsning end Qureshis statsmonopol.

Skal vi tale tidshorisont, og om vi tør vente, er jeg ikke i tvivl. Overlader vi det til den private sektor, vil det blive spredt ud hurtigere og mere effektivt end Qureshis statskondomer vil kunne som finanslovsfinansieret prøveballon.

Skulle vi desuden udleve Kamals filosofi til fulde og stjæle menneskers private skaberværk ved at lave monopoler, ville det betyde, at hver gang du fik en god idé og ville høste belønningen, skulle den berøves fra dig og gøres statslig.

Uden belønningen fjernes incitamentet. Uden incitamentet fordufter skaberlysten. Uden skaberlysten, ingen velstand.

I Clinch med Kamal Quereshi!

Havde et indlæg i den lokale Randers Amtsavis i går. I dag får jeg replik fra forurettede. Synes ikke han slipper alt for godt afsted med det, så jeg regner med at svare tilbage på hans replik.

Overhalet indenom

Af Svend Erik Garbus, Formand for Randers Konservative Ungdom Sallingvej 5, Randers
Prævention:

"Det ta'r kun fem minutter", Fakta. "Gør det du er bedst til", Danske Bank. "Hvis du får uventede gæster", Gevaliakaffe. Jeg taler naturligvis om reklamefinansierede gratiskondomer til de unges lagengymnastik.

SF's Kamal Quereshis idé med statsfinansierede præventioner til unge er nemlig som mange andre af statens tilbud blevet overhalet indenom af det frie markeds ekstremt gode evne til at tilpasse sig efterspørgsel og behov.

Først var det gratisaviserne, nu får vi gratiskondomerne. To kvinder med skaberkraft og drømme har nemlig stukket en kniv i ryggen på SF's ultrasocialistiske statskondomkoncept og stiftet virksomheden "Freedoms", der ønsker at forsyne steder, hvor unge færdes, med de reklamefinansierede kondomer. Og helt ærligt, jeg er lettet over, at vi ikke skal have statskondomer, jeg ville faktisk være lige så utryg ved at bruge dem, som ved at sætte mig ind i en bil lanceret af staten. Jeg ville også være ængstelig ved at gå på et statsejet systembolag for kondomer for at hente min prævention.

I det hele taget synes jeg, at private menneskers ideer ude i virksomhederne ved hyggelige og afslappede brainstorms ofte er bedre end politikernes fixe ideer udformet over et forhandlingsbord i en dunkel sal med cigarrøg.

Man skal gøre det, man er bedst til, staten har andre opgaver end at lave monopoler og starte en på forhånd tabt kamp mod frie menneskers skaberværk og drømme ude i virkelighedens samfund. Tænk dig om og sæt dig ind i sagerne Kamal Quereshi, det ta'r kun fem minutter.

Sikker sex til alle

Af Kamal Qureshi Medlem af Folketinget (SF)
prævention:

Svar på Svend Erik Garbus' indlæg 25. juni.

Hvert år dør cirka 300 danskere, svarende til et stort charterfly fyldt med passager, som følge af usikker sex. Hver fjerde ung under 25 år har haft en sexsygdom, og antallet af aborter blandt unge kvinder er stigende. Disse tal er stærkt alarmerende og er naturligvis forbundet med store følelsesmæssige omkostninger.

Når Marie på 17 år skal have foretaget en abort, er dette i sig selv et svært valg. Et valg, som hun skal leve med resten af livet. Desuden risikerer hun også som 17-årig at have fået en uhelbredelig sexsygdom eller miste evnen til at få børn.

Fra Norge ved vi, at gratis prævention til unge nedsætter antallet af aborter hos teenagere. Mens antallet af aborter hos teenagere de sidste par år har været stigende herhjemme, så er dette tal styrtdykket i Norge, efter at man valgte at indføre gratis prævention til unge kvinder.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det både skal være dyrt og besværligt at dyrke sikker sex. Det handler om de unges fremtid. Derfor skal alle unge under 26 år have adgang til gratis prævention.

I SF hilser vi naturligvis forslaget om gratis kondomer velkomment fra firmaet Freedoms. Men det tager også kun fem minutter at finde ud af, at tilbuddet kun går på gratis kondomer til de unge, der bor i København.

Det kan godt være, at formanden for Randers Konservative Ungdom, Svend Erik Garbus, er ligeglad med de danske unge uden for København, men det er vi ikke i SF.

Vi ønsker, at alle unge i hele Danmark skal have muligheden for fri prævention. Ikke kun en særligt udvalgt gruppe.

Færdig med gym og dog!

Ja, man skulle tro jeg var blevet færdig, men ikke helt.
Jeg har nemlig valgt at bruge 2. prøveforsøg på min engelsk standpunktskarakter fra 2. g, som jeg synes er dybt uretfærdig.

For at forbedre min karakter skal jeg få mindst 10.

Det bliver spændende.

Student anno 2007

Om sider!

Jeg blev student med pænt snit... lad os håbe det holder til optagelse på dyrlægeuddannelsen.

Har altid bare ønsket mig sådan en her. Fandt så den maskine du ser på billedet inde på dba.dk og tog køreturen i min Mazda 323 til Frederikshavn for at hente den 100-kilo tunge casinomaskine.

Nu er den solgt igen, ikke fordi jeg syntes den var grim eller kedelig. Prisen der blev budt var bare rigtig. Sådan er det jo med så meget.

Grundkursus i lokalerne

Så blev der afholdt GK i lokalerne. Der var omkring 15 kursister, hvoraf en god del kom fra andre lokalforeninger end Randers.

Vi havde dagen forinden ryddet flot op i lokalerne, købt lidt møbler og lavet siddepladser i vindueskarmen. Derudover havde vi sørget for frugt og andet til deltagerne, så de kunne holde koncentrationen.

Håber det var spændende! I hvert fald var det fedt at lægge lokaler til.

VIP-arrangement: Fotosession @ Randers KU

Wuhu, det var virkelig fedt i dag! Det var sjovt at blive stylet lidt op for dernæst at blive smidt i det dyre moderigtigt tøj. Selve photoskydningen var også meget underholdende og gik rigtig godt i de over-meget-lækre klassiske omgivelser ved Hotel Randers og senere ved jaguarbilerne ved Nellemann. Det gør jeg gerne en anden gang ;)Kæmpe tak til Rasmus Flindt, der var fotografen bag alle de fine billeder!!!Kan ikke vente til at få tilsendt CD med alle billederne på.Garbus - En træt, men glad VIP'er

"Jeg er ikke til arbejder­tøser" - Godt gået Formand!

Så røg du lige en tur i Nyhedsavisen! Godt Gået Rune... det er stilen... det er måden... det er vejen!

Avisen: "Tror du Lene Espersen straffer dig for at have været en fræk dreng? "
Rune: "Hun kan i hvert fald ringe."

Hehe, det er sgu humor!

Læs hele artiklen fra Nyhedsavisen her:
http://avisen.dk/jeg-er-arbejdertoeser-290307.aspx

Så fik Casper Grønlund endelig en blog

At Casper endelig fik MSN var som den omvendte betydning af månelandningen i 1969. Et stort skridt for Casper, et meget... meget... undelig meget lille skridt videre for menneskeligheden.
Nej, spøg til side.
Casper har gjort det igen. Han er blevet bloghippie ligesom alle vi andre.

Jeps det er nemlig rigtigt... du kan tjekke hans hverdag og forfriskende sorte KU-holdninger ud her:


www.cmgroenlund.blogspot.com

Og husk det nu.... frihed, kærlighed, kapitalisme!

Helping hand til mit nye parti

Så har jeg valgt at tage skridtet og melde mig ind hos Partiet. Selvom det lyder mærkeligt for nogen, så kan man godt være KU'er og bund konservativ uden at være medlem af Konservative. Men nu er jeg altså medlem. Det fejres hermed med lidt arbejde til min vælgerbestyrelse som jeg (fordi jeg er KU-formand) sidder i.

Påskefrokost i Randers comming up!

Hey, hey, hey! Jeg håber du endnu har lidt plads tilbage i din overbookede kalender. I hvert fald er du hermed inviteret til endnu en påskefrokost!!! Jeg vil sådan set ikke prøve at skjule hvad det går ud på, så vær beredt på: afstraffelse af leveren og mad så fedtet drypper ned af kinderne.Interesseret? Så læs mere på plakaten til formålet!
Glæder mig som et lille barn!

Årets KU'er, mig = )

Jeg støtter Connie!

Talerteknik med Marc Perera Christensen

David Madié

KU-mestrene i indendørsfodbold!

Ikke alle unge der befandt sig i Storkøbenhavn i weekenden, brugte kræfterne på at udøve hærværk ; )

Holdet havde vi kaldt: "Randers Terrænsportsforening 1943", da det var denne afdeling af Randers KU som var de første der, mens Danmark i samarbejde med den tyske værnemagt stadig slog hårdt ned på modstandsfolk, udøvede sabotagevirksomhed og illegalt bladtrykkeri, herunder de meget kendte Langåbrosprængninger som gav den længste forsynings- og troppeforsinkelse til tyskerne under krigen i Danmark.

En sabotageaktion som medførte den første massehenrettelse af modstandsfolk og som fik Kaj Munk til at skrive om deres minde: "Drenge - I Drenge som døde i tændte for Danmark i dybeste muld en strålende morgenrøde.
Det var til de 5 Randers KU'ere der måtte give det dyrebareste de ejede.
Randers KU nåede i alt at miste 9 modstandsfolk heraf 2 i koncentrationslejr, 2 blev snigmyrdet af Schalburgkorpset, og de 5 førnævnte sabotørere endte deres liv på Skæring Hede med en skudsalve fra 50 tyske soldater. 21 andre Randers KU'ere blev arresteret, hvoraf mange blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland, det samme antal flygtede til sverige og 30 måtte gå under jorden. Randers KU havde desuden ikke mulighed for at virke fra 43-45 , da gestapo gang på gang ransagede lokalerne og protokollerne og dermed optrevlede disse oprøreres arbejde og deres forening.

Tak til Søren Kristensen, Jonas Andersen, Casper Grønlund og Christian Marker for indsatsen for jeres forening i weekenden, at I viste at Randers KU - som vist gennem historien - altid er ambitiøs og klar til at kæmpe for det de tror så om så det gælder!

Venligst, Garbus
Formand Randers KU
FRIHED, KÆRLIGHED, KAPITALISME

Nogle tanker om Ungeren og rydningen i dag

Jeg tror vi alle - undtagen eventuelle anarkister -er ret enige om at ens private ejendom skal beskyttes af ordensmagten... og ikke kun ens egen, men også sine medborgeres ejendom.
Derudover håber jeg på at folk nikker til at demonstrationer skal være anmeldte, at man ikke skal være maskeret under forestillingen, og at hærværk og vold ikke er en del af en dansk demonstration anno 2007.
Man kan mene at det er statens job at forsyne folk med lige det de ønsker - bare de råber højt nok, og det er jo ofte lykkedes - men der er jeg uenig.
Jeg tror på at det er dem der ikke kan råbe der skal hjælpes, dem der ligger ned og er svage: psykisk syge, handikappede, ensomme, økonomisk strandede. Dem der råber er stærke, dem der ikke kan er svage. De svage skal hjælpes!
Derimod mener jeg ikke at vi bør statens kræfter på unge friske mennesker som i fællesskab hurtigt kunne skaffe penge til lige det hus de ønskede sig af dem til salg.
Men det er en pricipsag... Man kan mene at det er politikernes problem det hele. Lige fra regnvejret til at du mangler 200 til bajere i weekenden. At det er deres problem at du ikke har en Alfa-Romeo med stort anlæg, en skøjtebane i baghaven eller som i dette tilfælde et hus med el, vand og varme betalt... alt dette velogmærke betalt af...(hmmm).
Derfor er jeg glad for at "retfærdighed" blev ordet der dækker dagen og jeg er ked af at de unge ikke syntes at et to-cifret millionbeløb fra en privatfond til køb af nyt sted på jagtvej ikke var nok - personligt havde jeg nok slået til og droppet de der mega-nederen-pupertetsagtige kampe på Nørrebro.

/Garbus
Frihed, Kærlighed, Kapitalisme

Aktiespil

Man tjekker så sine aktier op om aftenen med en god kop kaffe og en mellemmad.... En lille velundt hyggestund, ahhh....

Men hvad ser man så midt i syltetøj og kaffe med sukker! Et af selskaberne man har investeret i er gået konkurs!?!?

Bioscan??!?!... jamen... ej... for fanden da!

Plejer ikke at være den der har tab på aktier, snarere tværtimod. Det har været gode tider.

Men denne her, det blev et smæk. Hvem vil købe 2000 stk. Bioscan for en 1 kr.?

Så jeg jo i hvert fald få noget af tabet trukket fra i skat...

Besked til mig selv. Invester aldrig mere i selskaber der arbejder med gylleanlæg.

Voldsdomme til venstrefløjen

Først var det den unge radikale viceborgmester i Mariager der fik voldsdom.

Nu er det vores unge SFU-formand i Randers pt. går rundt med dom på 20 dage for vold mod dørmand og barrikadering af toilet.

Fælles for dem begge er at de stik i mod al god moral ikke afstår deres politiske tillidsposter og hjælper deres parti ved at holde lav profil efterfølgende.

Nej... "for hvem elsker ikke voldsforbrydere", som vores SFU-formand skriver på sin MSN.

Blå bog - et varigt minde

Blå bog er et varigt minde og må derfor skrives med respekt.
Når ens venner fra klassen skal beskrives, synes jeg man skal skrive det possitive, hvad personen har af åndelige egenskaber, hvad der gør ham en god ven og et godt menneske.
De trælse ting får man alligevel konstant i hverdagen.
Husker vores 9. klasses blåbog. Jeg skammer mig stadig over hvordan nogle kunne hænges så meget ud.

Festbilleder!

Hey igen!


Til fester sker det ofte man lige ryger med på et par billeder når fotografen huserer. Billederne ved vi alle ikke altid falder ud efter vores egen smag, og vi må da også erkende at det ikke er særlig fedt at ligne en søvnig bøv med halvt/helt lukkede øjne lige ved siden af den cool chik man prøvede at score den aften.

De bedste festbilleder synes jeg kommer når man er i godt selskab sammen med familie, venner eller kollegaer.

Det første jeg har lagt med er fra julefrokosten med min herlige klasse, 3. x AIP Randers, ( 3.x - dem med skolens ølrekord: 2006 samt 2007 - samt dem med et bredt udsnit af skolens pokaler).




Det næste er fra skituren i Østrig med mit gym. Her blitzede digitalkameraerne løs om aftenen blandt de tørstige unge.
De sjoveste billeder var når personen derpå rystede hovedet og kinderne. Jo mere man rystede de flæskede kinder, desto mere weird blev det.

Prøv det selv en gang! Det kan varmt anbefales hvis man vil have noget at grine af dagen derpå :)

Endnu et år med Randers KU

Således indledte jeg min formandsberetning...

"I en sprudlende forening, hvor medlemmernes ambitioner og arbejdsindsats, ingen flad dansk jantelov kan standse, må jeg indrømme det er svært netop nu at stoppe op og se tilbage.
Vi befinder os nemlig på en høj brusende bølge med fuld fart fremad. En bølge der raser gennem det politiske landskab i form af aktivitet, gejst og nytænkning og dristighed.
Vi vokser, vi skaber opmærksomhed, vi vækker opsigt hos vore politiske modstandere og venner. Vi åbner folks øjne og vi kører i 6. gear med formidlingen af det glade borgerlige budskab: Et selvstændigt og ansvarsfuldt samfund med selvstændige og ansvarsfulde mennesker.
I det lys er det altså svært at se tilbage. Det er svært at se tilbage nu midt i alt arbejdet. Se tilbage nu da alt koncentrationen er samlet om næste projekt, om progressive visioner og spidsfindige ideer. Ideer og visioner der bare venter på at blive omsat til håndfaste projekter, kampagner og politisk materiale.
Dog, selvom fremtiden er lys og spændende, skal vi selvfølgelig også tage os tiden til at nyde det vi har opnået i 2006 og få sat siderne i årets fortælling spå plads i erindringsmappen og få evalueret det gode og dårlige.

Med disse ord vil jeg gøre som mange og atter mange formænd før mig i denne forening har gjort. Gøre status for året der gik i Randers KU. Organisatorisk og politisk."

Resten handlede om de store sejre vi havde opnået i årets løb, deriblandt vore aktioner og kampagner, deriblandt de lænkede KU-babyer, som stjal pressen fra de 2000 øvrige demonstrende, ramte radio, TV2-Østjylland og Ekstrabladet, samt kampagnen dropOD.dk, der bragede gennem den ungdomspolitiske lydmur og rystede Operation Dagsværk i sin grundvold, og som selvfølgelig også ramte pressen, og snuppede sendetid på DR1 samt forsiden på det kommunistiske dagblad: "Arbejderen".

Vores store medlemsfremgang og store medlemsaktivitet blev også fremhævet. Til sidst blev alle medlemmer takket som havde bidraget til den høje aktivitet og medlemmer der var med til kampagneudvikling og aktionerne.

Generalforsamlingen blev besøgt af ca. 20 medlemmer og det blev en god aften hvor jeg valgte at tage endnu et år for min forening i rollen som Formand.

Kemi

Jeg har altid været vild med kemi. Først var det selvfølgelig det simple med bang, tjuhej og flotte farveskift. Nu er det syre-base kemi, ligevægte, elektrokemi, reaktionshastigheder og den kemiske beskrivelse af cellers virke og DNA-strenge.

Med kemien i baghoved ser man verden med lidt andre øjne. En bytur f.eks. kan således med kemikerens øjne være meget interessant. Lige fra alkoholen fra øllen optages i kroppen og virker til lidt senere på aftenen hvor alkoholen nedbrydes til aldehyden og det ubehagelige stof "ethanal" der giver tømmermænd og senere igen til syreresten der skal svedes ud.

Ligeså er der på denne bytur masser af kemi når cigarretrøg ryger ned i lungerne. Hvor plantegiftstoffet nikotin i sin ladede form fra cigarreten aflades og bliver helt neutralt ved pH 10. I det mindre sure miljø i lungerne optages det derfor gennem cellemembranerne og ud i blodet, hvorfra det sætter sig på hæmoglobinmolekylet, hvor iltmolekylet ellers skulle have siddet. Eller tungmetallerne bestående af kalium kviksølv eller bly man enten kan få gennem denne røg fra tobaksbladende, eller ansjoserne på pizzaen man spiser til natmad.

Kemien beskriver selvfølgelig andre lidt hyggeligere ting, men jeg har ikke fortrudt at jeg valgte kemi på højt niveau.

Men, men, men. KU-arbejdet har trukket meget af opmærksomheden væk fra skolen og kemien i særdeleshed.

Dette har min kemilærer lagt mærke til og i går faldt så hammeren og jeg fik først røffel af min kemilærer, senere forældre.

Jeg kan godt selv se, at det er forkert prioritering fra min side. Og at det er synd, at et fag jeg var så god til, nu giver mig besvær fordi jeg ikke får læst og lavet mine afleveringer til tiden.

Det handler også om min fremtid. Hvis det virkelig er veterinærmedicin eller medicin jeg vil læse, ja så kræver det højt snit og kemi.

Nu har jeg besluttet mig for at komme tilbage i faget. Der skal altså læses, laves opgaver og den næste rapport skal afleveres til tiden.