
Bastilledagen, den 14. juli, er Frankrigs nationaldag. Dagen fejres hvert år med en militærparade på Champs-Élysées.
Vi er sikkert også mange som egentlig godt kan huske, at vi har set noget på tv omkring det - tit som afslutningsindslag i tv-nyhederne med de fantastiske billeder af en marcherende fremmedlegion og andre kendte enheder, ligesom vi for det indre øje kan se de franske jagere komme tordnende over triumsbuen læggende et farvespor efter sig som danner den franske tricolore.
Udover disse flotte billeder på nethinden har jeg dog personligt ikke den store viden om hvad bastilledagen er for noget, men da vores deling fik den helt ekstraordinære gode nyhed, at vi skulle til Paris til sommer for at deltage i netop denne traditionsrige militærparde fandt jeg da frem til, at det er fejringen af stormen på Bastillen - indvarslingen på den franske revolution.
Jeg glæder mig ubeskriveligt meget, det er en én-gang-i-livet-mulighed
No comments:
Post a Comment