Wednesday, January 30, 2008

Vi bød de nye ambassadører velkommen



I dag var dagen hvor jeg for første gang i fuld galla skulle udføre min første skarpe opgave. Anledningen var som bekendt modtagelsen af fem nye ambassadører fra nogle østasiatiske lande. Opgaven lød på at give de nye ambassadøre det bedste indtryk af landet.

For at sælge sig selv har Danmark også et yderst værdifuldt og kostbart værktøj i den anledning. Nemlig Kongehuset med vores kloge Dronning og alle de gamle institutioner tilknyttet dertil, så som Den Kongelige Livgarde, De Kongelige Stalde og så os Den Kongelige Hestegarde.


Det hele var en cermoni som foregik således at hver ambassadør skulle møde Droningen og nogle andre fine folk inde på Christiansborg. For at pifte det op blev de så fragtet dertil gennem Københavns gader i en af de kongelige kareter hvoraf det sidste stykke af turen var med eskorte fra os husare i fuld galla ridende for og bag kareten.
Når de så endelig nåede slotsgaarden på Christiansborg, hvor garderne havde taget opstilling i deres røde galla, lavede vi så opmarch og så stift ud i luften med sablen i skulder mens kareten fortsatte ind ad yderligere en port ind i selve bygningen.



Det var en stor ære at være med og København ser godt ud fra hesteryg skal jeg lige hilse at sige!

I morgen skal ældste deling trædes af til civilt og vi vil nu være helt alene i staldende. Den 4. februar kommer så en ny yngste deling som vi blandt andet skal være med til at oplære og give den rigtige og så kendte husarholdning. Ja sådan går det jo, vi bygger i lag på lag, en generation og epoke slutter og en ny begynder!

No comments: