Det politiske landsråd et "must-do" for enhver engageret ungdomspolitiker, ligesom det er en fin begivenhed for de "nyopstartede" at lære "den politiske trommerum" på og generelt bare lære at kende de engagerede KU-ansigter fra hele landet. Den 2-dage lange begivenhed foregår i år på Sjælland i weekenden 14.-16. marts.
Landsrådet 08 vil helt sikkert som sine forgængere blive helt sin egen type. Om man synes det bagefter har været spændende og vellykket, eller at det hele bare var en tør kage afhænger selvfølgeligt af arrangørene og de andre deltagere, og som i alting andet hvad du har bidraget med. F.eks. om du har vovet dig på talerstolen til de politiske diskussioner og, at man ikke bare har lurepasset den til festen om aftenen, men kørt høj cigarføring og festet igennem som en ægte KU'er gør det.
Sidste år var for mig af flere grunde et mere end formidabelt landsråd for mig. Først og fremmest var det mit første rigtige landsråd, hvor jeg var med som deltager og ikke bare i kullisen som del af det organisatoriske.
Dernæst var vi rigtig mange mand afsted fra Randers, hele 11 totalt tjekkede KU'ere fra det kronjydske med politiske resolutioner og vedtægtsændringer med i baggagen. Alle forslag som vakte opmærksomhed, nogle mødte stor modstand, andre blev modtaget med stor applaus og blev vedtaget.
Sidst, men ikke mindst vil jeg selvfølgelig huske tilbage på Lr. 07 som et formiddabelt landsråd, da jeg her oplevede den store ære og ubeskriveligt fantastiske følelse, at blive fremhævet og kåret til årets KU'er under gallamiddagen lørdag aften. Noget jeg aldrig vil glemme, mest af alt fordi jeg overhoved ikke havde tænkt den tanke, at noget af det jeg havde bedrevet det år måske kunne gøre mig "nomineringsværdi". Det var altså en totalt overraskelse, og overraskelser er tit det som sætter prikken over i'et og gør specielle begivender til uforglemmelige stunder.
Vel mødt til Lr 08, specielt til de mange nye ansigter fra Randers KU som skal afsted for første gang. Held og lykke på talerstolen med jeres mange fine politiske ændringsforslag.
No comments:
Post a Comment