Hesteskadronen angriber

Legede lidt med windows movie maker og nogle filmklip som blev optaget i nogle af de sidste dage i værnepligten som bereden gardehusar. Enjoy...

Skal vi forberede vore potentielle Afghanistan soldater til cykeltur eller de ekstreme fysiske krav i Afghanistan?

Cykeleskadronerne er tilbage. Som led i tilpasningen af værnepligten til den danske mand anno 2010 prøver man nu på Flyvestation Karup at lette livet lidt for deres værnepligtige
Her får man nemlig udleveret et stk. mountainbike til den øvrige udrustning.

Det lyder skidt og det er skidt.

Et af hovedargumenterne for indførslen af cyklen er motivation. I første omgang, måske. Men jeg er helt sikker på det ender med skuffelse blandt de værnepligtige uden de almindelige "stroppeture".

Hvad vigtigere er: Man må også huske på at der blot er 4 mdr. til at "træde støvlerne til" og lægge det fysiske fundament for en eventuel fortsættelse i forsvaret i HRU'en "Hærens reaktionsstyrke uddannelse", hvor soldaten på jorden i dag møder ekstreme krav på fysikken i den helmandske "greenzone" , hvor man ikke bruger cykel, men skal indgå i dagslange patruljer i et mudret til tider vietnamagtigt landskab med 35-40 kg. oppakning i 60 graders varme.

Jeg nærer altså en hvis bekymring for denne udvikling med cykler til værnepligtige, og jeg er bange for det kan smitte over til hæren og HBU'en, hvor det virkelig vil være en falliterklæring hvis de værnepligtige ikke her formår at transportere sig selv rundt på egne ben.

En værnepligtig må og skal stifte bekendtskab med lange traveture og han skal have nogle km. i benene, ellers er jeg bange for at han bliver skuffet. Og ja, den første tur gør ondt - men det skal jo som bekendt gøre ondt før det bliver godt!

Blå fest

Slutkontrol i dressur og spring

Nu kan man snart mærke at det hele er forbi. I dag skulle de som ikke fortsætter i det millitære system aflevere alt deres feltmæssige udstyr, hvilket var en hel del! Da jeg jo fortsætter i HRU'en kunne jeg beholde disse ting, og havde derfor en ret afstressende morgen mens de fleste andre måtte slide og slæbe.

I morgen er der slutkontrol i dressur og spring, hvilket runder vores ridemæssige uddannelse af. Forventer det værste, men håber på det bedste!

Billeder af mig og min 1'er hest Diplomat

Fuld galla for trompeter med rød sveif og naturligvis trompeten. Trompeten er ikke en normal trompet, da der ingen ventiler er, men man derimod former alle tonerne med læberne og tungen. Derudover er mundstykket bøjet så man ikke slår tænderne ud hvis hesten slår op med hovedet.



De hvide snekker på hovedtøjet var for beskyttelse mod sabelhug.



Billedet er fra en eskorte af Droningen da hun var på besøg i Fredericia.

Et klip fra husarenes korte visit ved tatooet på Rosenborg i forbindelse med Livgardens 350 års jubilæum

På klippet spiller vi i øvrigt marchen: "Tatoo march"

Camp kepi og Livgardens 350 års jubilæum

Nu mangler der godt en lille måned af min værnepligt ved hestene.

Her i den sidste tid er der dog masser på programmet og vi mangler stadig et par opvisninger ude i landet, Vejløtur, de sidste par byridninger og "blå fest" inden vi kan begynde at tænke på afleveringen af materiel og aftrædelsen til civilt.

Senest lå vi en uge lang i på Kastellet i København i oppustelige millitære telte, dem man bruger i missionsområderne - det hele omkranset af pigtråd.
Dette var i forbindelse med Livgardens 350 års jubilæum, hvor der udover alskens små og mellemstore opgaver, lå en hovedopgave på vore skuldre i forbindelse med Tatooet på Rosenborg, hvor vi skulle deltage med en opmarch på 60 heste i starten af showet.

Heldigvis lavede vi som sagt mere end opmarchen til tatooet. Vi kom og til at fremvise vores rideopvisning på Kastellets ridebane foran vigtige officere fra England og Rusland. Vi fra trompeterkorpset spillede til Dansk Derby og kom i fjernsynet og vi spillede til Ordenskapitlets 200 års jubilæum. Derudover skulle heste og ryttere stå opmarcheret under den 7000-mand store livgardermarch gennem København med nuværende og gamle gardere.




Det sidstnævnte syntes jeg var den største oplevelse. At se gamle gardere, nogle tudsegamle, de ældste fra 1936, marchere forbi en var tankevækkende. Det var også tankevækkende at se de gardere som havde været dér under krigens år - nogle af dem havde jo været med i kampe mod tyskerne, da Livgarden jo som bekendt var nogle af de eneste der holdt stand og gav reel modstand. Sidst, men ikke mindst var det også sjovt at se et par kammerater fra KU deltage i marchen. En dér gik i den sandfarvede uniform sammen med de andre ørkendrenge og en anden som havde vagttjeneste derinde engang i 2007.

Når de "tolerante" bliver intolerante

Folkene fra ungdomshussegmentet meddelte i en nylig pressemeddelelse til Berlingske Tidende at deres kommende skatteyderbetalte fristed på Dorteavej vil blive med adgangskrav for brugerene: Du skal sympatisere med det autonome miljø og derfor ikke være fra enten VU eller DFU, siger de.

Hvorpå de kender forskel på ven og fjende ved jeg ikke, men enten skal man have sit medlemskort med, ellers må det næsten være på sociologen Henrik Dahls metode beskrevet i: "Hvis din nabo var en bil" hvor tøjstil, frisure, transportmiddel, altså kort sagt "det ydre" fortæller hvad dine værdier i livet er og dermed hvor du ville sætte dit kryds.

Således vil de sikkert i døren kunne se om du er god nok, altså afspejler rødt/autonomt tilhørsforhold. Hvis det er tilfældet vil dørene være åbne og velkomsten varm, mens du med et look og attitude som taler for at du kunne være borgerlig blive smidt hurtigere ud end du når at få sagt: "røde blodsugere".

Det er som bekendt i RU-sangen de synger: "I vor kamp for tolerance vil vi sparke dem ihjel" og metoden med intolerance fra de tolerantes side har vi set igen og igen. F.eks. i Danske Gymnasieelevers sammenslutning (DGS), Operaion Dagsværk (OD), Danmarks Radio, og mange andre organisationer med dybe rødder til venstrefløjen.

På samme tid som det autonome miljø viser sin intolerance udviser de også topmålet for arrogance ved at afvise netop de som betaler for dem - altså den gruppe som afleverer mest i skat, en gruppe hvor krydset for tiden oftest bliver sat på regerings- og støttepartierne.

Styrt med hesten under springundervisning

Ved husarene øver vi eksercits, spring og dressur til hest. Torsdag er altid "springdag" og en dag mange holder af fordi tingene foregår i højt tempo med adrenalin i blodet og en tanke bagerst i hovedet, at tingene kan gå galt hvis man ikke magter hesten eller teknikken halter.
Nu har jeg jo aldrig sprunget til hest før, men disciplinen synes jeg er spændende og grænseoverskridende. At forcere et spring giver en følelse som er ikke så lidt sammenlignelig med følelsen man oplever i rutsjebanen på vej mod et “loope” eller et kraftigt fald over få meter.
I springning skal man dog ikke bare følge med man skal styre forløbet og man har selv ansvaret for at tingene går godt, at man holder fokus og man kommer sikkert igennem springbanen.

I dag magtede jeg ikke at presse hesten over springene. Hesten var nemlig ikke staldens ivrigste hest til at gå lige på springene, så man skal være god rytter for at den ikke afviger, stopper op foran springet eller springer for sent. Grundet min ringe erfaring og talent oplevede jeg derfor også et af mine lidt mere alvorlige styrt i dag. Hvad der udgjorde udfaldet skyldes som sagt dels mit ringe talent, men dels måske også at hesten var lidt svær for mig. I hvert et tilfælde magtede jeg ikke at blive på hesten, da den satte for sent af over et oxe-spring med det resultat at det blev et meget stejlt spring - åbenbart med det resultat at jeg ikke blev i sadlen. Jeg røg med over springet, men landede skævt på hesten og røg over halsen på den ned under den og knaldede hoved og skulderen ned i ridehusbunden mens jeg hørte et knas á la en tvebakke som knuses.

Det gjorde simpelthen for ondt til bare at komme op på benene og så føltes mit skulder helt lam af slaget.

Der blev også råbt gennem ridehuset til mig at jeg skulle blive liggende stille. Formentlig fordi man ikke kan vide om der er mere alvorlige skader.
Efter at de havde lavet en hurtig kontrol af mig kom jeg op igen. Jeg havde meget ondt, men det tydede ikke på at noget var brækket, heldigvis. Det var dog ikke helt til at sige og jeg kom ud af ridehuset og en sergent fik lagt is på skulderen hvorefter han lavede en yderligere kontrol af mig. De blev enige om at tage mig til skadestuen. På skadestuen ventede jeg 2 timer inden jeg kom forbi en læge. Det var en af de utallige udenlandske læger som man tit møder på skadestuerne, og kommunikationen var lidt svær. Ikke desto mindre mente han ikke der var noget brækket, dog fik jeg tilbudet om røntgen hvis jeg gad vente yderlige 2 timer eller mere. Jeg valgte det fra.
Dagen efter gik jeg på infirmeriet, da jeg havde smerter når jeg brugte armen bare det mindste. Der lavede de en yderligere kontrol og jeg blev lagt til observation for hjernerystelse.

Lægen her mente heller ikke der var brækket noget, men jeg havde i stedet fået et seriøst trælår i skulderen hvor jeg havde fået et stort slag i ledene og muskelfiberspringninger .

Nuværende status ca. en måned efter er at jeg kan bruge skulderen som før selvom den føles lidt svagere og der stadig er lidt smerter og ømhed. Det er naturligvis irriterende, men det var lidt vilkårene, da jeg aldrig fik givet min krop nogen ro, men fortsatte arbejdet og ridningen næsten umiddelbart efter for ikke at sakke for meget bagud og misse arrangementer med trompeterholdet.

69'eren

Jeg må allerede nu skuffe læseren. Det handler ikke om en bestemt stilling i soveværelset eller postyret med ungdomshuset, jagtvej 69. Dette indlæg handler forsvarets uni-fin-form, kaldet: “M-69“.

Uniformen er hærens svar på et jakkesæt til brug i mere officielle lejligheder. Navnet M-69 stammer deraf, at uniformen i sin tid indførtes i det danske forsvar i 1969, denne navngivning er noget man har for vane at gøre med stort set al materiel således at man også kan høre militærfolk tale om M/84’en og M/95‘en som er henholdsvis vores tjenesteuniform og vores standard gevær.

69’eren er ikke noget man normalt udleverer til værnepligtige. Stort set er det kun de værnepligtiges talsmænd som får lov at få sådan en, da de skal deltage i møder hvor sådan en påkræves.

Hos os i HESK, og vist også hos de unævnelige (Den livlige Kongegarde) får alle værnepligtige en når de er færdige med rekruttiden. Grunden dertil er naturligvis at vi skal se godt ud når vi er ude i det ganske land og udland for at repræsentere Land og Konge.

På 69’eren kan man udover mærkerne for sit tjenestested sy udmærkelser på i form af f.eks. duelighedsmærker i bronze, guld eller sølv erhvervet ved prøver i f.eks. førstehjælp, baneskydning, kampsvømning, feltskydning og mange andre ting. Mærker som man ikke bare erhverver sig med højre arm på ryggen.

Derudover kan man som værnepligtig også sætte en faldskærmsvinge på venstre skulder. Hvis man altså har gennemført kursus og udspring i faldskærmsudspring fra 1500 meters højde.




På min 69 har jeg et feltskyttemærke som jeg erhvervede mig i Jærgerspris skydelejr, hvor man skulle have mindst 15/16 træffere på en ZAP-skydebane (jernskiver af en mandsperson der popper op på afstande mellem ca. 200-400 meter).

Derudover erhvervede jeg førstehjælpsmærke i sølv, hvor man skulle klare en teoretisk prøve og en praktisk bane med forskellige cases med 90 point ud af 100.

På min venstre skulder har jeg naturligvis også “vingen” som jeg fik sammen med nogle andre fra min deling som hoppede ud fra det lille propelfly i 1500 meters højde. Sidst, men ikke mindst har jeg et “bandoler” omkring venstre arm som tegn på at jeg er trompeter i HESK.

(D)KU det gælder din fremtid

Billedet ovenfor er taget på Odense banegaard forleden. På billedet er tre maskerede unge mennesker hvorover står skrevet: "Revolution for Socialisme". Nedenunder de tre maskerede DKU'ere står: "DKU, det gælder din fremtid".

Det sjove er at nogen, måske ved en tilfældighed, måske bevidst har kradset D'et ud i DKU, hvorved der kommer til at stå: "KU, det gælder din fremtid".

Det fik mig til at trække på smilebåndet og tænke ved mig selv at fremtiden og fremskridtet nok ikke var gennem en gammelskole voldelig revolution, men netop KU og konservatismen - evolution frem for revolution - bevare de gode elementer i vort samfund og ændre de dårlige, skridt for skridt.

Billeder fra husarlivet

Hvorfor er vi i Afghanistan?

Jeg synes det er fint at stille sig selv dette spørgsmål, i sær i disse dage hvor det er strøget ind med meldinger fra frontlinien i Helmanprovinsen hvor danske soldater også i dette øjeblik værner om demokratiet og freden ved at udføre det arbejde de er uddannet i; at jagte taliban på de daglige patruljer sideløbende med et omfattende bistands- og genopbygningsarbejde hvor civilbefolkningen belønnes for samarbejdsvilje ved direkte tiltag i form af opførelse af skoler, kvindecentre, sikring af el-forsyningen samt nye brønde til rent drikkevand.



Stadig, trods vi godt kan se vi gør en forskel, stiller vi os selv dette spørgsmål hvorfor vi - vi, en af de mindste nationer i verden - skal ofre så meget og for hvad? Det er fuldt forståeligt og det er en reaktion på magtesløshed og fortvivlelsen ved at miste landsmænd på en sådan ummidelbart meningsløs måde. Følelsen af klumpen i halsen når man tænker på dem man kender dernede, eller familien man kender som har deres søn dernede.



Vi må bare gøre os klart, at lige meget hvad, så er du og jeg og hele Danmark denne gang i sådan en situation, at vi må forsvare os og det liv vi kender. Tager vi ikke kampen i Afghanistan, så vil vi sammen med vores soldater også rykke frontlinien tilbage, hjem til København og banegårde og rådhuspladser. Selvom det gør ondt, så er der ingen vej tilbage nu. Taliban må ikke få lov til at lave de træningslejre i Afghanistan, lad os blive dernede og kæmpe videre og lade dem være beskæftiget hvor de er nu for de vil søge kampen, og modstanderen er vores kultur, religion og levemåde.

Landsrådet, enhver ungdomspolitkers store festhøjtid.

Det politiske landsråd et "must-do" for enhver engageret ungdomspolitiker, ligesom det er en fin begivenhed for de "nyopstartede" at lære "den politiske trommerum" på og generelt bare lære at kende de engagerede KU-ansigter fra hele landet. Den 2-dage lange begivenhed foregår i år på Sjælland i weekenden 14.-16. marts.

Landsrådet 08 vil helt sikkert som sine forgængere blive helt sin egen type. Om man synes det bagefter har været spændende og vellykket, eller at det hele bare var en tør kage afhænger selvfølgeligt af arrangørene og de andre deltagere, og som i alting andet hvad du har bidraget med. F.eks. om du har vovet dig på talerstolen til de politiske diskussioner og, at man ikke bare har lurepasset den til festen om aftenen, men kørt høj cigarføring og festet igennem som en ægte KU'er gør det.

Sidste år var for mig af flere grunde et mere end formidabelt landsråd for mig. Først og fremmest var det mit første rigtige landsråd, hvor jeg var med som deltager og ikke bare i kullisen som del af det organisatoriske.
Dernæst var vi rigtig mange mand afsted fra Randers, hele 11 totalt tjekkede KU'ere fra det kronjydske med politiske resolutioner og vedtægtsændringer med i baggagen. Alle forslag som vakte opmærksomhed, nogle mødte stor modstand, andre blev modtaget med stor applaus og blev vedtaget.

Sidst, men ikke mindst vil jeg selvfølgelig huske tilbage på Lr. 07 som et formiddabelt landsråd, da jeg her oplevede den store ære og ubeskriveligt fantastiske følelse, at blive fremhævet og kåret til årets KU'er under gallamiddagen lørdag aften. Noget jeg aldrig vil glemme, mest af alt fordi jeg overhoved ikke havde tænkt den tanke, at noget af det jeg havde bedrevet det år måske kunne gøre mig "nomineringsværdi". Det var altså en totalt overraskelse, og overraskelser er tit det som sætter prikken over i'et og gør specielle begivender til uforglemmelige stunder.

Vel mødt til Lr 08, specielt til de mange nye ansigter fra Randers KU som skal afsted for første gang. Held og lykke på talerstolen med jeres mange fine politiske ændringsforslag.

Nyhedsindslag om HESK på forsvarskanalen

Det vrimler med nye konstabler af begge køn hos Hesteskradronen i Slagelse, og måske er det fordi man hér griber rekruttering og uddannelse noget anderledes an end andre steder i Forsvaret. Sådan skriver de som intro til nyhedsklippet på forsvarskanalen som jeg her er linket til:

http://www.forsvarskanalen.dk/fmc.aspx?aid=1699&layoutfolderid=199&bhcp=1

Hvis man vil se mig, så er jeg den yderste trompeter i rækken af hvide skimler... Klippet er lavet i forbindelse med aftrædelsen af "ældste" til civilt hvor vi så blev de nye "ældste".

God fornøjelse!

Vi bød de nye ambassadører velkommen

I dag var dagen hvor jeg for første gang i fuld galla skulle udføre min første skarpe opgave. Anledningen var som bekendt modtagelsen af fem nye ambassadører fra nogle østasiatiske lande. Opgaven lød på at give de nye ambassadøre det bedste indtryk af landet.

For at sælge sig selv har Danmark også et yderst værdifuldt og kostbart værktøj i den anledning. Nemlig Kongehuset med vores kloge Dronning og alle de gamle institutioner tilknyttet dertil, så som Den Kongelige Livgarde, De Kongelige Stalde og så os Den Kongelige Hestegarde.


Det hele var en cermoni som foregik således at hver ambassadør skulle møde Droningen og nogle andre fine folk inde på Christiansborg. For at pifte det op blev de så fragtet dertil gennem Københavns gader i en af de kongelige kareter hvoraf det sidste stykke af turen var med eskorte fra os husare i fuld galla ridende for og bag kareten.
Når de så endelig nåede slotsgaarden på Christiansborg, hvor garderne havde taget opstilling i deres røde galla, lavede vi så opmarch og så stift ud i luften med sablen i skulder mens kareten fortsatte ind ad yderligere en port ind i selve bygningen.



Det var en stor ære at være med og København ser godt ud fra hesteryg skal jeg lige hilse at sige!

I morgen skal ældste deling trædes af til civilt og vi vil nu være helt alene i staldende. Den 4. februar kommer så en ny yngste deling som vi blandt andet skal være med til at oplære og give den rigtige og så kendte husarholdning. Ja sådan går det jo, vi bygger i lag på lag, en generation og epoke slutter og en ny begynder!

Første skarpe....

Så gælder det sgu, en uge inden vi bliver ældste deling har vi fået besked fra øverste sted om at stille eskorte til Ambassadørbesøg fra Thailand, Indien og Bali.
Det bliver en eskorte gennem Københavns gader forbi Christiansborg alt sammen i fuld galla med trukket sabel og snekketøj på hesten.

Problemet er bare, at vi mangler at få styr på meget endnu eller bare en god rutine. Sabeleksercits, ridning med kandar (almindelig trance med et stangbid), den generelle eksercits til hest, at holde koloner og geleder at se lige ud osv. osv.

Vores delingsfører sagde, at han tog de som kunne styre hestene bedst, men jeg ved ikke rigtig. Jo, altså de piger der er udtaget rider sgu godt, men jeg? Jeg synes det er en stor opgave at få så pludseligt og så tidligt i forløbet som ridende husar. Jo, jeg har fået en god og rutineret hest, jo vi får hård intensiv træning i ugen deroptil, men alligevel!

Nå, men under alle omstændigheder bliver det spændende og nu kan man begynde at mærke, at alle anstrengelserne bærer frugt fra grøn uddannelse med vedligeholdelse af gevær og REX-turen til weekendvagter og daglig ridning.

Hvad er en weekendvagt i hesteskadronen?

Hesteskadronen er blandt de sidste steder i forsvaret som står i beredskab 24 timer i døgnet, 7 dagen om ugen, 365 dage om året. For dels skal hestene passes, holdes i gang og beskyttes, dels skal eskadronen altid kunne stille en eskorte for Hendes Majestæt Dronningen på bare 24 timer.

For at der altid er nogle i staldene har vi derfor 4 weekendvagter fra delingen som bliver weekenden over når de andre tager toget hjem for at besøge familie og kærester lørdag-søndag.
De 4 staldvagter i weekenden skal sammen muge, strø og feje de 5 stalde og sygestalden hver dag - et rygslidende og muskeltrættende projekt som plejer at tage 6-7 timer afhængig af hvor mange op sadlinger for officerer og befalingsmænd vi har, og hvor meget vi når inden den daglige foldsætning af heste som begynder at overlappe 3/4 inde i forløbet af mugningen.

De 4 staldvagter har i øvrigt hvert område de passer.

1'er vagten har det kolde overblik og står for at holde de ca. 20 hvide skimler fri for plamager og urenheder i pelsen. Han har desuden nattevagten fra 3:30-5.00 hvor alle vagter derefter skal på igen for at starte mugningen.

2'er vagten står for fodringen af hestene, som foregår 5 gange om dagen med dertilhørende wrapning så de altid har noget at gumle på. Han har nattevagten fra 20.00-22.30 hvor dagens sidste fodring ordnes.

3'er vagten står for hovedparten af fejningen af stalde og ydreområdet omkring mødding og generelt bare over hele den store plads. Derudover holder han vandspiltorve og solarierne rene. Han har nattevagten fra 22.30-01.00

4'er vagten skovler hovslaget i det store ridehus og rydder op derinde. Derudover tømmer han riste. 4.'ervagten holder opsyn med staldene fra 01.00-03.30

Søndag er der hesterøring oven i de almindelige foldsætninger hvor alle heste som ikke har været på fold rides i ridehuset, her stiller 8 mand kl. ca. 14.00 fra delingen samt to af os staldvagter. Hesterøringen kører så fra 14.00 til ca. 20.00 hvor vi i alt den tid har reddet ca. 5 heste hver.

Weekendvagter i HESK er hårdt og man forstår hvorfor vi skulle have en så hård grunduddannelse fysisk og psykisk. Man skal være en hård negl for at tackle ikke at komme hjem i weekender og skulle arbejde hårdt en hel weekend og så være frisk mandag igen.
En del af vores piger i delingen er også begyndt at klage over rygproblemer, og det viser sig at de havde alvorlige rygproblemer inden de kom ind i forsvaret. Det er på den ene side et kæmpe irritationsmoment for mig, på den anden side er det mine kammerater som jeg er glad for at kunne hjælpe fordi jeg stadig ikke har haft nogen problemer endnu.

Vores deling er nu nede på 23 mand ud af 50, hvoraf en i skrivende moment er svært bovlam - altså en ikke kan arbejde eller ride. Rigtigt skulle vi have været i omegnen af 39 mand på nuværende tidspunkt. Ja, vi laver 2 mands arbejde på et sted som i forvejen har den hårdeste værnepligt.

Har lige haft 3 uger på kasernen med 2 weekendvagter, så jeg nyder min weekend, næste uge har jeg i øvrigt weekendvagt igen. Ugen efter det har jeg kun lørdagen fri da der er hesterøring om søndagen.

Apropos Afrika, bistand og kapitalisme

Afrika er verdens rigeste kontinent med verdens fattigste mennesker. De lider af undertrykkelse, planøkonomi og diktatur. Hvad de behøver er kapitalisme og færre toldmurer. En ny fabrik i Afrika leder nemlig til arbejde, mad og skolegang til mange flere.
Heldigvis i dag udretter kapitalismen en stordåd i det stille. For eksempel er hungersnød i udviklingslandede halveret mellem 1960-1996. Kapitalismen giver altså i milliontal mennesker en chance.
Men den kan gøre mere endnu. Vælger man at rive toldmure ned og afskaffe de håbløse landbrugsstøtteordninger i den rige verden kan vi på bare én dag gøre mere end hvad alt bistand gør på et helt år. Måden at befri og hæve verden op på er kort sagt gennem fokus på mere kapitalisme i stedet for en "stirren sig blind" på ulandshjælpen, som ofte spiller fallit og i værste fald kan være til ulempe for lande frem for en hjælpende hånd. Det bedste du og jeg kan gøre er at gå efter sager og mad som laves i disse fattige lande!

En fantastisk nyhed! Hesteskadronen skal deltage i militærparade på Champs-Élysées i Paris d. 14. juli 2008 på Bastilledagen!

Bastilledagen, den 14. juli, er Frankrigs nationaldag. Dagen fejres hvert år med en militærparade på Champs-Élysées.
Vi er sikkert også mange som egentlig godt kan huske, at vi har set noget på tv omkring det - tit som afslutningsindslag i tv-nyhederne med de fantastiske billeder af en marcherende fremmedlegion og andre kendte enheder, ligesom vi for det indre øje kan se de franske jagere komme tordnende over triumsbuen læggende et farvespor efter sig som danner den franske tricolore.

Udover disse flotte billeder på nethinden har jeg dog personligt ikke den store viden om hvad bastilledagen er for noget, men da vores deling fik den helt ekstraordinære gode nyhed, at vi skulle til Paris til sommer for at deltage i netop denne traditionsrige militærparde fandt jeg da frem til, at det er fejringen af stormen på Bastillen - indvarslingen på den franske revolution.

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget, det er en én-gang-i-livet-mulighed

Arbejdet som talsmand for min deling

Ja, jeg havde egentlig sat mig det mål at blande mig uden om alt som hed politik, eller kunne ligne det.

Derfor holdt jeg også lav profil, da min deling (dengang var vi 50) skulle finde en talsmand/tillidsmand for vores deling. En rolle med lidt prestige og med ansvaret for, at sikre delingens ve og vel i rollen som forhandler og ordfører for delingen i situationer med problemer.

Vi fik valgt en talsmand som vi måske troede var den bedste af de fire kandidater der stilede op, og det var også svært for vi kendte jo ikke kandidaterne personligt.

Jeg var forventningsfuld, da vores valgte talmand sagde han havde politisk erfaring og haft en række tillidsposter - men jeg blev slemt skuffet. For allerede i det første møde viste det sig hurtigt, at det at holde møder, organisere sig og frem for alt være upartisk var for meget at kræve af ham, desværre. Han lod ingen have ordet og holdt i stedet enetaler af 10-15 minutters interval Oven i det, var det en selvsmagende og hidsig stil han lagde for dagen og stemningen var dårlig og stresset.

Så kom dagen hvor han måtte forlade delingen, han havde nemlig fået tilbudt en landstalsmandspost med højere løn end værnepligtslønnen og frie arbejdstider. Det greb han og så skulle der jo findes en ny.

Jeg var stadig ikke interesseret, men en række jeg kendte godt og mindre godt tog ordet og anbefalede mig, hvilket selvfølgelig smigrede og fik mig til at takke ja til posten.

Nu er jeg og hele delingen godt i gang, vi har dagsordner og vi får noget fra hånden. Der er god debatkultur og mange kommer til orde med gode ideer og indspark til vores delingsmøder om stort og småt.

For mit eget vedkommende må jeg også sige, at det faktisk er lidt sjovt at have ansvar igen og være med til at deltage dér hvor beslutninger tages.